Auning er sunket helt til bunds i Serie 1

Efter en flot start på sæsonen med fire point i de to første kampe, har Auning ikke vundet siden. Søndag byttede holdet sidsteplads med Søften, der vandt bundopgøret 5-2

Artiklens øverste billede
Cheftræner Kasper Eriksen (th) og assistenttræner Morten Bach Larsen har et stykke arbejde foran sig efter, at fem nederlag i træk har sendt Auning ned på sidstepladsen i Serie 1.

"Vi skal til at hanke op i os selv og tilbage på træningsbanen to gange om ugen for at få vendt det her," lyder det fra Morten Bach Larsen, assistenttræner i Auning IF, efter søndagens store 5-2 nederlag til Søften i bundopgøret på Søftens bane.

Opgøret startede ellers fint for gæsterne, der bragte sig i front efter blot otte minutters spil, da Bobby Brix havde sidste fod på bolden efter en ripost fra et stolpeskud af Emil Krabbe.

"Søftens målmand Peter Have (tidligere IF Midtdjurs, red.) så ikke for godt ud i den situation," afslører Aunings assistenttræner.

"Efter scoringen havde vi momentum stort set resten af halvlegen, og både Bobby Brix og unge Frederik Køtter var alene igennem uden at score. Søften var stærke på dødbolde, men ellers ret ordinære, og så scorede de alligevel i slutsekunderne før pausen, da vi ikke fik clearet et indlæg."

Tre hurtige scoringer

Scoringen tændte tilsyneladende gæsterne, der fra det 45. til det 60. minut præsterede at score tre gange i streg.

Bagud 4-1 smed Auning den store midtstopper Mads Møller i front og satsede på høje bolde.

"Det gav os også muligheder for at score og skabte i det hele panik hos Søftens bagerste, men først et kvarter før tid lykkedes det Ronnie Jeppsen at reducere," fortæller Morten Bach Larsen.

Søften øgede til 5-2 i slutminutterne og kravlede med sejren en plads frem i rækken og overlod placeringen som nummer sjok til Auning.

Stærk Køtter

Morten Bach Larsen uddelte roser til Christian Dahl Andersen på midtbanen og Ulrik Rytter i centerforsvaret, og så glædede han sig over, at unge Frederik Køtter fortsat viser tænder på den centrale midtbane.

"Ham kan vi godt tillade os at forvente meget af i de kommende år," roser Morten Bach Larsen.

Auning var uden de skadede Mogens Laursen, Daniel Nielsen og Jonas Vest.

Endvidere nåede målmandstræner Jacob Kliver kun at se de første ti minutter, fordi han skulle vogte målet for andetholdet i Serie 4, der ude spillede lokalopgør mod Øster Alling.

Hjemmeholdet vandt overraskende 2-1.

Hvorvidt målsluger Mogens Laursen snart bliver spilleklar igen, kan Morten Bach Larsen ikke sige ret meget om.

"Mogens døjer med en skade i ryggen, som jævnligt bryder op. Måske får vi ham ikke med mere i år, men så må andre tage over og lave de mål, som vi har manglet hidtil."

Næste opgave er lokalopgøret mod Kolind-Perstrup på Auning Stadion søndag 22. september klokken 14.

 

 

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.