Tennisklub lever højt på festivalgæster
Mindst 1000 gæster spiste brunch på tennsibanerne i Dyrehaven
I forbindelse med Skanderborg Festival arrangerer tennisklubben Champagnebrunch for festivalens gæster. Igennem årene er det blevet et større og større tilløbsstykke og mange gæsterne er gengangere fra tidligere år. Fra torsdag til søndag i festivalugen havde klubben således besøg af 1.000 – 1.100 gæster i år. Overskuddet går til finansiering af særlige formål i tennisklubben, som kan komme spilllerne tilgode takket være de frivilliges store indsats under festivalen. Nu da festivalen er veloverstået venter klubmesterskaberne den 14. og 15. september. Mesterskaberne markerer afslutningen på sommmersæsonen, og der er allerede nu åbent foor tilmelding til vinterens aktiviteter i tennishallen, som blandt andet har fået ny gulvbelægning og belysning mv.