Fortjent sejr til Grenaa IF i lokalopgøret i Serie 1

På et sent mål af anfører Karsten Hansen var der fuld valuta til Grenaa IF for første gang i denne sæson

Artiklens øverste billede
Assistenttræner i Grenaa IF, Daniel Lilleriis, var godt tilfreds med sit holds indsats i hjemmekampen mod Hornslet.

Efter tre kampe uden nederlag gik den ikke længere for Hornslet IF's nyoprykkede mandskab i Serie 1.

Søndag eftermiddag led holdet sit første nederlag efter oprykningen til Grenaa IF, der på Grenaa Stadion hev en smal sejr hjem på 1 - 0 på et mål scoret i det 87. minut af anfører Karsten Hansen.

Og det var fortjent, lyder meldingerne fra begge lejre.

"Vi var spilstyrende i store dele af kampen og klart bedre på bolden end Hornslet, der spillede meget med lange bolde. Efter min mening burde vi havde lukket kampen meget tidligere," siger assistenttræner i Grenaa IF, Daniel Lilleriis.

"Det blev desværre ikke den søndag eftermiddag, vi havde håbet på. En kollektiv offday, hvor ikke mange spillere ramte deres topniveau, gjorde, at vi hele tiden hang efter Grena, og selv de mest simple ting så pludselig svære ud," lyder det fra Hornslets træner Martin Winther.

 

Hornslets stærke keeper Lars Andersen måtte strække gevær, da Grenaa IF med tre minutter scorede sejrsmålet.

Hornslet havde en chance

Hornslet have i løbet af de 90 minutter siger og skriver en målchance. Den kom, da Jesper Jepsen efter 55 minutter afsluttede på stolpen.

Modsat brændte det flere gange alvorligt på foran Hornslets målmand Lars Andersen. Tor Toftegaard brændte således en friløber efter 20 minutters spil, og Stig Zacher gjorde det samme bare et minut ind i anden halvleg. Zachers forsøg kyssede stolpen.

Som kampen skred frem, så det ud til, at Hornslet fik held til at "stjæle" det ene point. Ikke mindst da hjemmeholdet blev reduceret til ti mand i de sidste ti minutter, fordi Daniel Nielsen blev præsenteret for det gule kort.

"Vi havde dog stor tiltro til os selv og blev ved at søge scoringen trods det, at vi var i undertal," forklarer Daniel Lilleriis.

Optimismen blev belønnet med tre minutter igen, da Karsten Hansen scorede efter bandespil med Rasmus Wetche. Tæt under mål kunne Karsten Hansen banke bolden i mål til en fortjent sejr.

"Meget urutineret at os, at vi ikke kører det ene point sikkert hjem. Især på en dag, hvor vores spil var under niveau," noterer Martin Winther.

Ros til "oldies"

Det unge hjemmehold var denne gang suppleret af de tre rutinerede, Simon Sørensen, Rasmus Wetche og Frederik Thøgersen, som alle får mange roser af Daniel Lilleriis.

"Deres tilstedeværelse gør, at vores unge spillere kan læne sig op ad dem, og de bidrager til mere ro i spillet."

"Helt fortjent sejr til Grenaa men alligevel lidt ærgerligt, når vi nu var så tæt på at få point med hjem," siger Martin Winther, der lørdag sender sit hold på banen mod topholdet Kristrup 

Det bliver for femte gang i træk på udebane, fordi Hornslet Stadions opvisningsbane fortsat er under renovering.

 "Vi mangler en del folk til opgøret mod Kristrup, og selv om jeg spurgte Kristrup dagen efter, programmet blev offentliggjort, om de ville flytte kampen, var der ingen hjælp at hente. Vi skal dog nok stille elleve mand, der er klar fra start," lover Martin Winther.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.