Nørager-profil forlænger med Hobro
Kasper Fisker Jensen og Hobro har nu kontrakt på hinanden frem til årsskiftet 2013
Boldbegavede Kasper Fisker Jensen, der ved siden af fodbolden også får tid til at være bestyrer af Nørager Vandrerhjem og manden bag den ny sportscafé på Nørager Caféteria,
har netop forlænget sin kontrakt med Hobro.
Nøragers bedste fodboldspiller har skrevet under på en kontraktforlængelse som gælder 2013 ud. Han er en af 1. divisionsholdets absolut største profiler, og derfor har andre klubber meget naturligt forhørt sig om hans fremtidsplaner.
Kasper Fisker Jensen befinder sig imidlertid godt i Hobro, hvor miljøet og spillestilen passer perfekt til hans gemyt.
Derfor er det ikke overraskende, at vælger at tage endnu et år i klubben, der søndag spiller på AutoC Park mod oprykningsfavoritterne Randers FC.
Det tangerer en kamp mellem Randers FC 1 og Randers FC 2, idet mange af Hobro-spillerne, også Kasper Fisker Jensen, har en fortid i Randers FC.
Hvem, der så er Randers FC 1 og Randers FC 2, kan weekendens kamp meget vel afgøre.