IF Midtdjurs vært for Landsmesterskaber
I den kommende weekend bliver der lagt beslag på fodboldbanerne i Ryomgård af både mænd og kvinder fra hele landet
IF Midtdjurs er i weekenden vært for DGI's Landsmesterskaber for seniorhold for både mænd og damer. 3-400 spillere ventes til mesterskaberne, som afvikles fra fredag til søndag på banerne ved klubhuset på Marienhoffvej.
De mange deltagere skal bo på Marienhoffskolen under opholdet i Ryomgård.
Over 100 hjælpere
IF Midtdjurs har sagt ja til at være vært for stævnet for at demonstrere, at klubben magter at løse store opgaver, men også fordi arrangementet giver mulighed for at tjene en skilling til klubkassen.
Over 100 frivillige hjælpere skal bidrage til, at deltagerne får en god oplevelse, der sikkert bliver ekstra stor ved aftenfesten lørdag.
Det er sportschef i fodboldafdelingen, Jesper Bager, der i samarbejde med Jens Ring Kristensen, formand for børne- og ungdomsudvalget, sekunderet af Mickey Henrik Nørgaard, der varetager ledelsesopgaverne under stævnet.