Et stykke vej endnu for Vivild

Vivilds reorganiserede mandskab tabte onsdag 4 - 0 til HOG på udebane

Artiklens øverste billede
Vivilds unge lyntog, Sebastian Stær, kom atter frem til et par store chancer, som ikke blev udnyttet. Mon ikke stortalentet tager revanche i lørdagens hjemmekamp mod Bjerringbro?

Vivild var uden de skadede Claus Randers og Lasse Byrialsen i onsdagens udekamp mod HOG Hinnerup i Serie 2, men ikke desto mindre havde holdet og træner Henrik Brund håbet at kunne lægge lidt mere på i forhold til weekendens kamp mod Langå, der blev tabt med 3 - 0.

"Men vi mangler fortsat noget," som træner Henrik Brund nøgternt konstaterede efter kampen, som Vivild tabte med 4 - 0 efter at have været bagud 3 - 0 ved pausen.

"Det er i dobbelt forstand, at vi mangler noget. Lige nu kan vi hverken score eller lukke af bagude i 90 minutter," tilføjer Henrik  Brund.

Vivild havde, ifølge Brund, allerede efter fem minutter haft fire kæmpechancer, der ikke blev udnyttet. Til gengæld scorede hjemmeholdet tre mål på fire chancer i første halvleg, og så var det bal forbi.

 

Lære at kende besøgelsestiden

"Ser vi bort fra deres scoringer, så spillede vi en 1. halvleg helt på vores præmisser. Vi stod fornuftigt på banen og fik dækket godt af for deres forsvarskrumtap Thomas Kaalund," siger Henrik Brund.

Garderhøje Kaalund, der nærmest er en Steffen Effenberg look-a-like, er både høj som et hus og derfor dygtig på "låget", men også ganske god med fødderne og hurtig i spilopfattelsen.

Tit og ofte magtede Vivilds centrale midtbane med Jeppe Friis, Jesper Jørgensen og Frederik Bjerregaard at bryde HOG's opspil og derefter sætte gang i en kontrafase. Igen var Sebastian Stær farlig med sin hurtighed, men han brændte atter et par muligheder, som bare skal udnyttes, hvis der skal point på kontoen.

"I 2. halvleg rokerede vi rundt og prøvede at lægge højt pres på deres bagerste fire mand. Det lykkedes desværre ikke så godt, og Hinnerup kom bedre ind i kampen," siger Brund.

Specielt Rune Hansen, tidligere AGF, Aarhus Fremad og Wolfsburg, nød godt af den plads som var på midten i takt med, at Vivild satsede mere og samtidig blev trætte.

"Scoringen til 4-0 var nok uundgåelig, da vi til sidst spillede lidt på knald-eller-fald-princippet, men igen... mulighederne for scoring var der også i 2 halvleg. Desværre kender vi ikke vores besøgelsestid."

Ingen genveje

Efter den mareridtsagtige forårssæson, der kostede en sikker nedrykning fra Serie 1, er det hård kost for spillerne, at de to første kampe i Serie 2 har givet nul point i afkast og tillige ingen scoringer trods masser af chancer.

"Jeg kan kun citere Thomas Thygesen som før kampen sagde: "det er hårdt arbejde gutter, der er ingen genvej"," siger Henrik Brund, der roser den tilbagevendte hardhitter, som efter sin lange skadespause har været blandt Vivilds bedste i begge kampe i efteråret.

Lørdag venter der Vivild en ny opgave som kræver arbejdshandsker. Det er Bjerringbro, der gæster Langhøj Idrætscenter

"Forhåbentlig er rusten banket af, og vi får de første tre point på kontoen," siger en trods alt optimistisk Henrik Brund.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.