Midtdjurspiger prøver sig selv af
Første skridt på vejen til landsholdet
Tre unge piger fra det talentfulde U14-hold fra IF Midtdjurs har fået chancen og været til talentudtagelse i Mejrup.
Det var en stor oplevelse at få prøvet kræfter med de bedste fra Djursland, og samtidig meget svært, da kun få kommer igennem nåleøjet.
En håbefuld og stolt træner
Pigernes træner fra IF Midtdjurs, Mickey Nørgaard regner med, "at en af pigerne i hvert fald går videre. Jeg så, at en af dem blev noteret et par gange."
Udtagelsesstævnet forløb således, at i alt 40 mødte op til den første session, hvor pigerne fra IF Midtdjurs også var udtaget.
Senere på dagen skulle der så komme 40 andre håbefulde, så bedømmerne havde nok at se til.
Planen er, at de i alt 150 piger fra Region Midt skal skæres ned til 30 i en talenttrup og 30 andre i en 'bobler'-trup.
Hver træning herefter vil der være piger, der skal trøstes af deres forældre, for udtagelsen er nådesløs. Der skæres nemlig et par stykker væk hele tiden, for at ende på en 10-12 spillere. De vil så blive samlet op i et talentcenter for hele Danmark.
Stor oplevelse for pigerne
Men pigerne har åbenbart haft en god oplevelse på trods af presset. Her er, hvad de sagde:
Anna Louise Kristensen: jeg syntes det var kanon træning i dag! Det var nogle super gode trænere, der både kunne være seriøse og samtidig have masser af humor. For mig har det været en rigtig god oplevelse!
Margrethe Larsen: Jeg synes træningen i dag var rigtig god. Men også på et meget højere niveau en den normale klub træning. Trænerne var rigtig gode både lidt sjove men selvfølgelig også alvorlige. Det var også nogle gode øvelser:-)
Laura Kjær: Jeg syntes at det var en god træning og trænerne var gode og seriøse, de stiller store krav til alle spillerne. Det var en rigtig fed oplevelse:-).