"Hvis man bare kaster sig ud i det, så skal det nok lykkes"
Phillip Hemdorff, 7.c Vejlby Skole
Hvilke nye ting har du prøvet i temaugen?
Jeg har prøvet rigtig mange nye ting, og jeg har bare kastet mig ud i det hele. Rapelling var ret vildt, og teambuildingsøvelserne mega sjove.
Hvad har været det bedste?
Det var nok skydning. Det var virkelig fedt. Det at prøve at stå med et ægte gevær i hånden og så få lov at prøve at skyde. Det var for vildt. Jeg fik 87 ud af 100 point, så jeg synes også, det gik ret godt.
Hvad har du fået ud af ugen?
Jeg har lært at bryde mine egne grænser og har fået mere tro på mig selv. Hvis man bare kaster sig ud i det, så skal det nok lykkes. Jeg er meget stærkere, end jeg selv havde regnet med.