En krammer til Caroline Wozniacki

Otte-årig Sabro-pige havde tøjelefant med til verdens bedste tennisspiller

Artiklens øverste billede
Hanna Rosa Prause Pedersen havde en tøjelefant med til Caroline Wozniacki, der kvitterede for gaven med en krammer.

50 børn fik lov at spille tennis med Caroline Wozniacki, da hun i eftermiddag gæstede Bispetorv i Aarhus efter invitation af Danske Bank og Danske Invest.

Ét af børnene var otte-årige Hanna Rosa Prause Pedersen fra Sabro, der havde en lyseblå tøjelefant med til verdens nummer et.

"Jeg bruger den ikke selv, så jeg tænkte, at hun skulle have den", fortalte Hanna, der ikke spiller tennis men godt kunne tænke sig at begynde på sportsgrenen.

Hun syntes, det var sjovt at spille mod tennisstjernen.

Det samme var tilfældet for 21-årige Randi Eyde fra Aarhus C, der havde vundet radiostationen go!FM's konkurrence om at måtte få lov at spille mod Caroline Wozniacki.

"Jeg har spillet tennis, siden jeg kunne bære en ketsjer, og det var rigtig fedt at prøve at spille mod hende. Jeg følte, jeg kunne matche nogle af hendes slag, men det var svært at vurdere, fordi der blev spillet med skumgummibolde som i minitennis", sagde hun.

Det var Randis kæreste der havde meldt hende til konkurrence. Randi har i øvrigt fødselsdag samme dag som Wozniacki nemlig 11. juli.

Ser frem mod US Open

Caroline Wozniacki spillede også en showkamp mod Peter Løbner fra HEI Tennis og filialdirektør Michael Thunbo, Danske Bank, Aarhus.

Som makker havde stjernen Pondus, Danske Banks maskot.

Det blev ligeledes til en singledyst mod dagens konferencier, Jimmy Bøjgaard, studievært og tidligere tennisspiller. Han stillede også spørgsmål til Caroline Wozniacki, der kunne fortælle publikum, at hun som barn, inden hun fik en ketsjer, var henvist til dommerstolen, når mor, far og storebror spillede tennis.

Der gik dog ikke længe, efter hun var begyndt at spille, inden hun slog først mor, så far og til sidst storebror.

Hendes råd til unge tennisspillere er, at de skal sørge for at spille en masse. Men det vigtigste er, at de har det sjovt, når de spiller.

Selv ser hun frem mod årets sidste Grand Slam, US Open i New York, og hun kunne afsløre, at hun er meget tilfreds med den træning, hun har haft, op mod turneringen og, at hun føler sig i god form.

"Nu gælder det bare om at få nogle kampe i benene", sagde hun, inden der blev delt autografer ud til de mange fremmødte fans.

Randi Eyde havde vundet radiostationen go!FM's konkurrence om at komme til at spille tennis mod verdens nummer et.
Caroline Wozniacki havde Danske Banks maskot, Pondus, som doublemakker i Aarhus.
Danske Banks filialdirektør i Aarhus Michael Thunbo fik også lov at spille mod verdens etteren.
Jan Toft fra Anbæk var heldig at vinde en Yonex ketsjer som den, Caroline Wozniacki spiller med.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.