Hammel vandt med "Lang"
Hammel GF's fodboldherrer vandt finalen under Thorsø Cup forleden
Et flot kæmpende Hammel hold, med en dobbelt målscorer og kampens spiller i samme person, det blev opskriften, da Hammel, sammen med adskillige andre Favrskov-hold i sidste uge var til Thorsø Cup.
Efter de indledende kampe med en målscore 13-2, var der lagt i kakkelovnen til dagens finalemodstander som var HØST IF Hadsten.
Den måtte dog udsættes i 20 minutter, da den anden finalekamp mellem Ulstrup og Sall, blev stoppet. En af Ulstrups spillere fik sin knæskal ødelagt ved et udspark, han blev hentet i ambulance og kørt på sygehuset (uheldet var selvforskyldt).
Men da Hammel gik på banen, lidt forsinket, blev der virkelig spillet fodbold så det bragede, det kom til udtryk fra en af de lokale, Jørgen Hebsgaard fra sponsorudvalget, som sagde, "I har i hvertfald en mand der går til den," og det var nummer 7 (Lang).
Han var også den første der sendte klatten ind og gjorde det senere til 2-0, inden Høst If fik reduceret til 2-1.
Der kunne godt have været flere mål på begge sider, men Hammel red stormen af med et godt forsvarspil og en rimelig god målmand...
Der var omkring 200 publikummer, der nød kampen og det dejlige solskin og de kolde fadøl.