Jeppe Jensby nåede VM-semifinalen i toerkajak
Opdateret klokken 22.15
Konkurrencen var for hård til, at Jeppe Jensby fra Ry og hans makker Niklas Hansen kunne være med blandt de bedste til kajak-verdensmesterskaberne i Brandenburg i Tyskland.
De to danskere stillede op i 1.000 meter toerkajak og blev nummer seks ud af ni i deres indledende heat. Det var nok til at gå videre til semifinalen, hvor Jeppe og Niklas forbedrede deres tid med to sekunder i forhold til det indledende heat.
Det rakte dog kun til en 8. plads, så det danske makkerpar måtte nøjes med en plads i B-finalen, hvor de blev nummer seks ud af ni i tiden 3:36.540 minutter - cirka den samme tid som de roede i semifinalen.
16-årige Jeppe Jensby, der stiller op for Silkeborg Kajakklub, skal også deltage i 500 meter enerkajak ved verdensmesterskaberne i junior sprint i Tyskland.