Galtens nye træner vil fremad banen

Lars Dahl vil spille mere direkte og score flere mål, end det blev til for Galten FS i foråret

Artiklens øverste billede
Galtens nye træner, Lars Dahl. i aktion for sin tidligere klub Silkeborg KFUM. Foto: Peter DeLight Leth.

Fodboldtræner Lars Dahl har i foråret set flere kampe med Galtens bedste fodboldherrer, som han efter sommerferien skal være træner for.

Kontrakten mellem klub og træner var på plads allerede i april måned, så den 45-årige træner fra Silkeborg har haft god tid til at lure på sit nye hold, som endte med at rykke ned fra serie 1 til serie 2.

"Det er et godt, ungt hold, men de har også noget at lære. De er gode til at spille bolden rundt, men jeg vil gerne have dem til at spille mere direkte og score flere mål," siger Lars Dahl.

Galten har været vant til at spille 4-5-1, men den nye træner foretrækker den mere direkte og klassiske 4-4-2 opstilling. Det kan tage lidt tid at vænne spillerne til en ny måde at spille på, så træneren håber, at de har mod på at træne tre gange om ugen, selvom han er klar over, det kan være svært at få dem til det, når det ikke er højere niveau end serie 2.

7 oprykninger på 11 år

Lars Dahl har masser af erfaring både som spiller og træner. Allerede som ynglingespiller var han oppe omkring Silkeborg førstehold, og han var med til at rykke op i Superligaen med Silkeborg i 1988.

Lars Dahl spillede i nærheden af 200 divisionskampe for Silkeborg og Viborg, inden han i en alder af blot 26 år måtte stoppe karrieren i 1993 på grund af skader.

Som træner har han ført Funder og Silkeborg KFUM fra serie 2 til Jyllandsserien, og med Lemming tog han turen fra serie 3 til serie 1. I alt er det blevet til syv oprykninger på 11 år i de tre Silkeborg-klubber, som han har pendlet frem og tilbage fra.

"Jeg ville gerne prøve noget nyt udenfor byen, og Galten er en spændende klub med gode rammer. Der er mange unge spillere i klubben, og jeg kan godt lide at arbejde med unge spillere. Jeg håber, de bliver i klubben på trods af nedrykningen," siger Lars Dahl, der bor i Silkeborg og til daglig sælger skirejser for Trier Ski i Silkeborg.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.