Håndboldstjerner spiller i byen
To af landets bedste herre håndboldhold gæster Hammel onsdag 10. august
I forbindelse med DHF-håndboldskolen under Hammel GF har Århus Håndbold været så venlige at placere en af deres opvarmningskampe til den kommende sæson i Hammel Idrætscenter.
Det er endnu ikke offentliggjort hvem Århus Håndbold skal spille imod 10. august.
"Med 200 håndboldskolebørn på lægterne - plus masser af søskende og forældre - foruden naturligvis en masse HGF-medlemmer og Hammel-borgere, så bliver det helt sikkert en opvarmningskamp, som har flere tilskuere end spillerne er vant til i sådanne opvarmningskampe," forudser centerchef Henrik Larsson.
Alle håndboldskolebørnene får en gratis billet, mens øvrige billetter kan købes ved indgangen eller i forsalg i Hammel Idrætscenter i håndboldskoleugen i uge 31.
Håndboldafdelingen arrangerer i samarbejde med Idrætscentret en særlige ?middag-og-tophåndbold billet?, så også tilskuerne kan varme op i samlet trop inden kampen.