Hvad skal Skanderborgs maskot hedde?
Hjælp Skanderborg Håndbold med at finde et navn til klubbens nye maskot - og vind et årskort til alle hjemmekampene i den kommende sæson
Hvad skal Skanderborg Håndbolds nye maskot hedde?
Håndboldklubben har fået en stor grøn drage som maskot, men man mangler et navn til dragen, der skal være med til at skabe stemning til hjemmekampene - danse og lave fis og ballade med især det yngre publikum.
Skanderborg Håndbold opfordrer Lokalavisens læsere til at komme med forslag til, hvad maskotten skal hedde.
KLIK HER og kom med dit forslag til hvad dragen skal hedde
Håndboldklubben vælger så det bedste navn blandt forslagene, og navnet og vinderen bliver offentliggjort til sæsonens første hjemmekamp mod BSV i starten af september.
Vinderen bliver belønnet med et gratis sæsonkort til alle Skanderborg Håndbolds hjemmekampe i den kommende sæson.
Alle deltagere i konkurrencen vil fremover modtage Lokalavisen Skanderborgs gratis nyhedsbrev, som indeholder de seneste lokale nyheder og bliver sendt ud på mail en gang om dagen.