Fire musketerer besejrer Mont Ventoux
Benjamin nåede første til tops på en time og 47 minutter, men alle nåede toppen i ulidelig varme
Fire af deltagerne i det store cykeltogt fra Sorgenfri til Barcelona satte trumf på undervejs og besejrede det berygtede skaldede bjerg, Mont Ventoux. Hvordan det skete skriver løjtnanten i tourens dagbog:
Så oprandt endelig dagen, hvor den store prøve skulle stå. Tre havde frivilligt valgt at springe bjerget over, mens Løjtnanten blev nægtet start af holdets lægestab på grund af smerter i benet. Løjtnanten accepterede nødtvunget denne beslutning.
Lige fra morgenbordet var der en speciel stemning, da ingen vidste, hvad de stod overfor. Nerverne sad udenpå cykeltøjet!
De fire musketerer blev kørt frem til bjergets fod, hvor de først ville en vej op over bjerget, men løjtnanten overtalte dem til at køre hen til den anden vej, da han mente det var den rigtige TV-vej.
Ikke alle var glade for denne beslutning, men da de først havde kørt turen, var de lykkelige over, at det var den vej, de havde kørt op, hvor man kan se den skaldede top på vej op.
Servicevognen blev hos bjergrytterne, mens de fire tilbageværende (Princessen havde byttet plads med Anni, så hun kunne følge farmands bestræbelser på at komme op, løbende fik reportager fra servicebilen, så de kunne følge med i kampen mod bjerget.
På et tidspunkt var der bekymrede miner i servicebilen over rytternes tilstand, varmen var uudholdelig, så der skulle hele tiden stås klar med flasker, så pigerne havde nok at se til.
De nåede også at skrive en hilsen på asfalten til alle de fire musketerer.
Efter 1 time 47 min kom Benjamin (Simon) som den første op på toppen med Debutanten (Kim) tre minutter efter. Herefter gik der kun 18 minutter, så var Onslow (Blom) oppe med Lokomotivet to minutter efter. FANTASTISK FLOT!!!"
Løbsdagbogen har haft tekniske vanskeligheder, men nu er alt godt igen, og der er friske nyheder om turen på www.copenhagen-barcelona.dk.
Rytterne overnattede natten til tirsdag i byen Aigues Montes i Rhone Deltaet efter en mandagsetape, som nok var flad, men utrolig varm. De otte på cyklerne måtte hele tiden lede efter vand.