Cobras huggede til mod Rødovre

Rungsted Cobras spillere gjorde deres til at sikre sig slutspillet, da de foran næsten 1300 tilskuere vandt 3-1 over Rødovre

Artiklens øverste billede
Rungsteds 22-årige wing, Nicholas Philips scorede til både 2-0 og til 3-1 i kampen mod Rødovre. Foto: Claus Beyer

Rungsted Cobras unge mandskab viste på ny, hvorfor ishockeyen skal overleve i Hørsholm. I en fantastisk kulisse med 1284 feststemte tilskuere mødte Rungsted ærkerivalerne fra Rødovre i deres sjette og sidste indbyrdes opgør i grundspillet, og for fjerde gang kunne Rungstedspillerne forlade isen som sejrsherrer, da Nicholas Philips med sit andet mål scorede til 3-1, kort før slutfløjtet.


De 1284 leverede en fantastsik stemning i Hørsholm Skøjtehal. Foto: Claus Beyer

Dermed har Rungsted næsten med sikkerhed sikret sig pladsen i slutspillet, da Rungsted nu med tre kampe tilbage i grundspillet er 10 point foran Hvidovre (Hvidovre har spillet en kamp mindre), og de er 13 point foran Odense (der er to kampe efter Rungsted).

Rungsteds værste fjende om slutspilspladsen er dog klubbens økonomi, da Rungsted Cobras tidligere på ugen måtte gå i betalingsstandsning, da klubben har en momsgæld på 400.000 kroner. Klubbens ledelse har bedt Hørsholm Kommune om et rentefrit lån på 1.5 million, som vil sikre klubbens overlevelse, og nu afventer spillere og ledere kommunalbestyrelsen afgørelse i den nærmeste fremtid.

Der var jubel på isen og på tilskuerpladserne. Nu håber Rungsteds spillere og ledere på at Hørsholm Kommune også kan sikre klubbens økonomi så jublen kan fortsætte. Foto: Claus Beyer

Optakten til den spændende kamp gav en anelse panderynker hos Rungsteds trænere, da første målmand Johan Asplund meldte fra på grund af sygdom få timer før kampstart, men 2.målmand Kim Petersen gik ind i målet og leverede en pragt kamp. Selvom gæsterne pressede voldsomt på, så lykkedes det kun Rødovre at sende en enkelt puck forbi den stærke reservemålmand, og det skete i starten af sidste periode.

Rungsteds reservemålmand leverede en pragtkamp. Kim Petersen afløste en sygdomsramt første målmand Johan Asplund som måtte melde afbud til den vigtige kan få timer før start. Foto: Claus Beyer

Inden da havde Rungsted første bragt sig foran med 1-0, da Andreas Sabroe i første periodes slutning sendte pucken forbi Rødovres målmand Alexander Bengtsson.

I de sidste sekunder i anden periode bragte den 22-årige Nicholas Philips hjemmeholdet foran med 2-0, og samme unge spiller, der i hele kampen spillede op til sit bedste, sikrede Rungsted sejren, da han lukkede og slukkede med scoringen til 3-1, da haluret stod på 58.32.

Inden sejren kom i hus måtte to spillere dog på dramatisk vis forlade arenaen. Først brækkede den kun 20-årige Rungsted-back Christoffer Eskerod sin ankel, da der manglede fire minutter af kampen, og Rødovres Morten Andreasen blev ramt af en puck i ansigtet, da hans holdkammerat, Jesper Duus, forsøgte at sende pucken frem af banen.

Rungsteds Christoffer Eskerod kunne dog efter et besøg på Hillerød Sygehus ikke skjule sin glæde over sejre. "En sejr over Rødovre er en brækkede ankel værd", sagde den unge spiller, som desværre må se resten af sæsonen fra tilskuerpladserne.


Rungsted Cobras viste vilje, gejst og masser af lovende talent mod Rødovre. Her er det unge Morten Poulsen der udfordrer Rødovres forsvar. Foto: Claus Beyer

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.