Tidligere SAS Ligaspiller ny træner i Testrup-Mårslet Gymnastikforening
Rene Skovgaard Carlsen, 30, med en fortid som fodboldspiller i IF Midtdjurs i de unge år, har overtaget trænerhvervet for seniorspillerne i Terstrup-Mårslet Gymnastikforening (TMG)
"Carlo", som er hans kælenavn, har siden foråret 2009 været kontraktspiller i Fredericia FC, der er tophold i 1. division. Ifølge TMGs hjemmeside
http://www.tmgfodbold.dk/news.php
fortsætter Rene Carlsen karrieren i Fredericia sideløbende med trænergerningen.
Rene Carlsen spillede for IF Midtdjurs ind til junioralderen, hvor han skiftede til Skovbakken for at spille eliteungdomsfodbold. Som senior har han spillet for Viborg Søndermarken, Vorup FB og Randers FC. I sidstnævnte klub markerede han sig flot på positionen som venstre yderforsvarer. Han var bl.a. med til at rykke op i SAS Ligaen og vinde den danske pokalfinale.
Opholdet i Randers FC sluttede med en skadesplaget periode for Carlsens vedkommende, og derfor fik han ikke sin kontrakt fornyet.
En tur på Island
Da klubben FC Valur på Island meldte sig på banen, slog Rene Carlsen til, og han fik to gode år på øen i den nordlige del af Atlanterhavet mellem Storbritanien og Grønland, nordvest for Færøerne.
Det blev således både til et islandsk mesterskab og kvalifikationskampe til den meriterende Champions Leauge.
Rene Carlsen, der bor i Aarhus, har været meget skadet i tiden hos Fredericia. En skade i lægbenet har udsat hasn debut for klubben, der med træner Peter Sørensen i spidsen er rykket kraftigt det seneste års tid.
Lokalavisen har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Rene Carlsen.