HFIF fik jysk mester i badminton
HFIF havde to spillere til Jysk Mesterskab i Grindsted i U 15 Mesterrækken i weekenden, Heidi Nielsen og Christian Broberg.
For sidstnævnte blev det til stor succes i mixeddoublen, idet han med sin makker Miriam Bjerg Sørensen fra Thorsager-Rønde, vandt alle kampe blandt 24 par. Finalen blev vundet i kun to sæt. I sidste uge nævnte vi alle fra HFIF, der var klar til Landsmesterskabet. Her var faktisk Heidi Nielsen og Christian Broberg ”smuttet” ud af listen, men de er i hvert fald også klar. De skal af sted i weekenden 20. og 21. marts.
I denne uge har herreholdet alle muligheder for at spille sig i form. Mandag spiller holdet i Hadsten, torsdag kommer Sorring på besøg, lørdag skal holdet til Bispehaven, og endelig søndag kommer Team VRF til Fårvang.!