Stenløse Boldklub siger også ja

46 Stenløse-medlemmer stemte for en fodboldfusion med Ølstykke FC, mens 14 medlemmer stemte imod eller undlod at stemme. Dermed er Stenløse Boldklub også klar til at arbejde videre med fusionsplanen

Artiklens øverste billede
Fusionstanken lever videre efter onsdagens generalforsamling i Stenløse Boldklub. (Arkivfoto)

Tirsdag gav Ølstykkes medlemmer grønt lys til at kigge nærmere på Egedal-fusionen, og i går aftes kunne medlemmerne i Stenløse Boldklub gøre det samme. "75 procent stemte for, hvilket er et tydeligt ja i min verden. Havde der kun været et lillebitte flertal, så havde jeg tænkt mig om en ekstra gang, men 75 procent er en opbakning. Selv de lidt negative og skeptiske personer havde holdninger vi kan bruge til noget og arbejde videre med, så det var en god generalforsamling", siger Kim Madsen, formand for Stenløse Boldklub. Ligesom til generalforsamlingen i Ølstykke FC, blev planerne præsenteret for medlemmerne. Derefter blev der fløjtet op til debat og spørgsmål, hvor medlemmerne kunne komme med deres holdninger til en mulig fremtid med naboerne fra Ølstykke.

Vælger med hjernen

"Der var en god, positiv og konstruktiv dialog. De følelsesmæssige spørgsmål kom også på banen, og sådan vil det altid være. Der var blandt andet én der sagde, at "skulle jeg vælge med hjertet havde jeg sagt nej, men jeg skal vælge med hjernen". Derudover blev der spurgt ind til detaljer som træningstider og damefodbold. I det hele taget mødte medlemmerne op med en nysgerrighed omkring projektet, og det er jeg meget glad for", siger Kim Madsen, som også måtte lytte til spørgsmål om fremtiden for de øvrige klubber i Egedal Kommune.

Ingen stress

"Der kom forslag og spørgsmål om, hvorfor Ganløse og Smørum ikke er med i planerne. Jeg havde gerne set alle klubber i Egedal Kommune være med til det her, men de skal også have lyst og være klar til det. For Stenløse og Ølstykkes vedkommende er tiden moden til en sammenlægning. Derfor er det i første omgang det vi arbejder ud fra", siger Kim Madsen. Går det videre arbejde som smurt olie, så kan Egedal-mandskabet allerede løbe på banen til næste sæson den 1. juli, men Kim Madsen ønsker ikke at have en tidshorisont hængende over sig. "Vi arbejder med to datoer. Den første siger 1. juli i år, mens den anden siger 1. juli næste år. Nu er det vigtigt at vi sætter os ned, lytter til debatten i de to klubber og laver et seriøst stykke arbejde. Jeg hæfter mig ved medlemmernes ønske om at gøre arbejdet rigtigt i stedet for hurtigt. Derfor er det min holdning, at tager det fem måneder at få Egedal på benene - ja så tager det altså fem måneder", siger han.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.