God start for Expello
Skanderborgs bowlingklub, Expello, som startede i sensommeren er foreløbig ubesejrede
Expello som startede 16. august 2009 spiller rigtig godt. Siden opstarten har de foreløbig spillet 13 kampe iJyllandsserien, og de har vundet dem allesammen. Expello forventer at vinde Jyllandsserien, og kan dermed rykke op i 2. division.
I landspokalturneringen skal holdet møde et hold fra den øverste række i Danmark, nemlig Thor 94 fra Vojens, lørdag den 6. marts kl. 11.30 i Skanderborg, og de er desuden videre i den jyske turnering, hvor de nu er i regionsfinalen. Det næste store mål er et stort international stævne i Polen i uge 7, hvor hele klubben deltager.
Kom ned i Skan Bowling og se Skanderborgs nye bowlinghold lørdag den 13. februar kl. 11.30, eller søndag den 14. februar kl. 11.30. Alle er velkomne.