Brydeklubben Thrott vandt holdkonkurrencen i Århus Open
Der var desuden guld til flere af bryderne fra Åbyhøj-klubben i det vestlige Århus
Brydeklubben Thrott fra Åbyhøj i det vestlige Århus vandt holdkonkurrencen i gårsdagens Århus Open i Åbyhallen med 47 point. Nummer to blev Zalbrzych fra Polen med 29 point.
Stævnekoordinator Esben Fonnesbek kan derudover fortælle om flotte resultater til bryderne fra klubben. Der var således guld til Tobias Fonnesbek (junior 60), Jakob Gandløse (drenge 47), Oliver Krüger (drenge 42), Thomas Schougaard (drenge 53), Rune Nielsen (drenge 59), og Maria Støve (piger 57).
Det var niende gang, at brydeklubben Thrott var vært for Århus Open, der nåede deltagerrekord med 178 brydere på madrassen.