Mere energi til Sabro IF og spejderne
Det giver penge, når man tanker hos Dagli’Brugsen i Sabro. Sabro IF og spejderne har netop modtaget årets sponsorcheck på 26.784,84 kr.
Næsten 27.000 kr. har OK’s kunder i Sabro sparet op til idrætten og spejderne ved at tanke på deres OK Benzinkort. Når man vælger at knytte sit benzinkort til sponsoraftalen, støtter man gratis klubben med et ørebeløb for hver liter brændstof, der tankes på kortet. Det koster med andre ord ikke kunden ekstra at tanke, da det er OK og Dagli’Brugsen i Sabro, der udbetaler pengene.
Fælles oplevelser
Vagn Nielsen, der er formand for fodboldafdelingen, er meget tilfreds med sponsoraftalen: ”Vi er rigtig glade for sponsoratet, som vi har sammen med KFUM & K, da det har stor betydning for, hvad vi kan tilbyde vores medlemmer. Pengene går til ungdomsarbejdet, hvor vi giver vores børn og unge i klubben nye oplevelser, og styrker det sociale sammenhold på tværs af årgangene. Samtidig giver det ny energi til de frivillige instruktører i foreningen.