I lære hos Wozniacki
20 børn deltager i juledagene på 'Wozniacki Tennis Akademy' i Birkerød
Der mangler kun mor Anna, så er hele familien samlet. Både storebror Patrick, far Piotr og ikke mindst Caroline, er i disse dage at finde i Birkerød Tennisklub, hvor de er værter for et tennisakademi for børn mellem otte og seksten år.
Det betalte ophold, giver tennistalenterne muligheden for, at få et ekstraordinært indblik i hvad det kræver af træning, kostvaner og motivation for at nå op i den proffesionelle tenniselite.
"Jeg vil gerne give de børn, som ønsker at blive proffesionelle tennisspillere nogle af mine erfaringer, så de kan tage "motorvejen" til tops i stedet for at køre på "landevejen", siger Caroline Wozniacki.
Umiddelbart er der dog ingen smutveje til toppen - Caroline mener, at kun 10% er talent, de resterende 90% er hårdt arbejde.
Den første udgave af Wozniacki-familiens tennisskole varer frem til og med onsdag.
SE INDSLAG FRA WOZNIACKIS TENNIS AKADEMI HER: