Aarhus Elite Badminton sætter tæring efter næring

Afgående sportschef Morten Frost og direktør Bent Wachmanns opgaver skal fremover varetages af de to moderklubber Viby og Højbjergs egne folk

Artiklens øverste billede
Michael Locht (tv) fra Højbjerg Badmintonklub og Poul Mølgaard fra Viby Badmintonklub er blevet sat på hårdt arbejde med at finde sponsorer til Aarhus Elite Badminton, der fremover skal klare sig uden sportschef og direktør.

Sportschef Morten Frost og direktør Bent Wachmann stopper pr. 31.12.2009 i Aarhus Elite Badminton, og de to stillinger bliver ikke genbesat.
"Vi vil spare en del på administrationen og ikke længere have en sportschef og direktør. Det har vist sig at være for dyrt. Vi har brugt for mange penge på administration kontra det sportslige," lyder det fra Poul Mølgaard fra Viby Badmintonklub og Michael Locht fra Højbjerg Badmintonklub.
De repræsenterer de to klubber, der i fremtiden skal drive Aarhus Elite Badminton, efter at sportskoncernen Aarhus Elite for nylig meddelte, at man trækker sig ud af sit engagement i århusiansk badmintonklub, der ikke har været en god forretning.
Den tredje af moderklubberne, Århus Badmintonklub, trækker sig også ud af Aarhus Elite Badminton, og dermed er man historisk set tilbage ved starten på elitesamarbejdet i slutningen af halvfemserne, idet holdfællesskabet startede som et samarbejde mellem Viby og Højbjerg. De to klubber vil fremover eje hver 50 procent af aktierne i Aarhus Elite Badminton, der til sommer skal have nyt navn.
"Ligaholdet er kommet lidt for langt væk fra klubberne. Nu skal vi have etableret et bæredygtigt koncept, der trækker på kræfter i klubberne. Det kan koste lidt på det sportslige i starten, men vi har en stor talentmasse i de to klubber og en klar ambition om at begå os i Ligaen. Vi har stor fokus på at udvikle klubbernes unge spillere og selv komme med spillerne til Ligaholdet," siger Michael Locht, formand for Højbjerg Badmintonklub.

Hovedsponsorer bliver

Det sportslige ansvar er lagt i hænderne på to klubfolk, Majken Vange fra Højbjerg Badmintonklub og Thomas Damgaard fra Viby Badmintonklub, der skal guide spillerne igennem medaljeslutspillet, som holdet kvalificerede sig til efter at være sluttet på tredjepladsen i grundspillet.
På det administrative plan bliver der lige nu arbejdet hårdt på at bevare de nuværende sponsorer og skaffe nye sponsorer, så man også i næste sæson kan stille med et slagkraftigt hold i den bedste række.
Hovedsponsorerne Forza og NRGi fortsætter som planlagt deres engagement i Aarhus Elite Badminton i sæsonen 2010/2011, men der skal flere aftaler på plads, før man vil indgå nye aftaler med spillerne.
"Vi arbejder så hurtigt som muligt på at få sponsorerne på plads. Når det er sket, kan vi lave aftaler med spillerne. Nu må vi se, hvor lang tid, spillerne kan vente. De har jo også en bagkant og vil gerne vide, hvor de skal spille næste sæson," fortæller Poul Mølgaard og Michael Locht fra Aarhus Elite Badminton.
Ledelsen og spillerne mødes for at drøfte fremtiden i forbindelse med hjemmekampen 7. januar mod Team Skælskør-Slagelse.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.