Amini og Stage gav AGF sejr over Hobro

2-0 og tre point til AGF på udebane over Hobro

Artiklens øverste billede
Mustafa Amini jubler efter at have bragt AGF på 1-0.

AGF fik en perfekt start på udekampen mod Hobro, da gæsterne efter 11 minutters spil udnyttede hjemmeholdets helt store svaghed i denne sæson: Dødbolde.

Bror Blume sparkede et hjørnespark halvfladt ind i feltet, hvor Mustafa Amini uhindret fik lov at løbe på tværs af feltet og heade bolden i mål. Hobros keeper Jesper Rask burde nok have taget hovedstødet, men kunne måske undskylde sig med at have solen i hovedet.

Midtvejs i 1. halvleg gik AGF's målmand Jovanovic langt ud i feltet for at bokse et indlæg væk. Bolden røg lige hen i fødderne på Hobros Sabbi, som sparkede på stolpen.

10 minutter før pausen fik sidste sæsons topscorer i Superligaen Pål Alexander Kirkevold udplaceret AGF-målmanden, men uheldigvis for Hobro strøg skuddet forbi mål.

I slutningen af 1. halvleg var den i forvejen hårdt spillede kamp ved at udvikle sig. AGF-træner David Nielsenfløj helt op i det røde felt over en forseelse af Jonas Brix-Damborg, der ifølge AGF-træneren bevidst stemplede Jens Stage på foden. Og Djiby Fall skuldertacklede Jesper Juelsgaard i hovedet, så David Nielsen rystede på hovedet.

To gange i slutningen af 1. halvleg var AGF giftige på kontraløb. Begge gange endte det med et farligt indlæg fra Mustapha Bundu, der begge gange var tæt på at ramme Jens Stage inde foran målet.

Hurtigt mål i 2. halvleg

AGF kom ud til 2. halvleg med lyn og torden. Bror Blume fik i det første minut en stor chance for at fordoble føringen, og blot et par minutter senere kom målet til 2-0 på et flot AGF-angreb. Et langt skifte på tværs af banen fra Casper Højer til Dino Mikanovic, der tog et godt træk og lagde bolden ind over til Jens Stage, der blot skulle sætte en blød inderside på for at sparke bolden ind over stregen.

Jens Stage tiljubles efter sit mål til 2-0.

Resten af kampen dominerede hjemmeholdet, der pressede på, men AGF viste endnu engang, at holdet har fået styr på defensiven og er svære at score imod, så det sluttede 2-0 til De Hvide.

Med sejren og de tre point rykker AGF op på en foreløbig 3. plads i Superligaen - de andre klubber spiller senere i løbet af weekenden.

AGF har kun lukket tre mål ind i sæsonens første syv kampe og er stadig ubesejret med to sejre og fem uafgjorte kampe.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.