Kvindefodbold: Emily Bridal Hansens to tidlige mål sendte KPI til tops

En koncentreret holdindsats gav Kolind/Perstrup IF Kvinder en sejr på 2-1 over ASA og sendte holdet op på førstepladsen i Serie 1

Artiklens øverste billede

I en ualmindelig tæt pulje i Serie 1 vandt Kolind/Perstrup IF’s kvinder tirsdag aften på Kolind Park med 2-1 over ASA fra Aarhus. Dermed rykkede kvinderne fra Kolind op på førstepladsen med 12 point, side om side med aftenens modstander ASA og Lyseng IF, men med en kamp til gode at spille.

Afgørelsen faldt tidligt i kampen, da kantspilleren Emily Bridal Hansen scorede to næsten identiske mål inden for det første kvarter.

”Fra sin position ude på højre kant blev Emily Bridal Hansen spillet fri og løftede bolden elegant over ASA’s fremstormende målmand. De to mål blev scoret i det 9. og det 12. minut og blev scoret fra næsten den samme position,” fortæller holdets træner Anders Rolann Nielsen.

Efter den tidlige føring ændrede Kolind/Perstrup IF lidt på taktikken og spillede en smule mere defensivt i forventning om at ASA nu skulle frem og jagt en reducering.

ASA fik reduceret i det 52. minut på en scoring, som tog overliggeren på vej i mål, men Kolind/Perstrup IF holdt modstanderen stangen kampen ud.

”Vi havde ventet, at ASA ville komme med mere end de gjorde. Når man tænker på, hvem de har slået i puljen og hvad de har af højere rangerende hold, men gæsterne blev holdt i fuld kontrol af et hold særdeles opsatte KPI tøser,” siger Anders Rolann Nielsen med et smil.

Alle tre udskiftere på banen

På Kolind/Perstrup IF’s hold leverede målmand Mia Svensson, som er kommet til klubben i indeværende sæson, en stabil indsats, men var dog chanceløs ved scoringen fra ASA.

Forsvaret med Anna Louise Kristensen, Line Schultz, Lisa Laursen og Dorte Rauff, og på midtbanen Amanda Svit, Mathilde Freltoft, flankeret af Emily Bridal Hansen og Julie Degn Rasmussen, sørgede for at lukke ned for ASA, der hele tiden søgte at spille sig op igennem midten.

”Offensivt leverede Maiken Kjeldsen og Line Pedersen en fremragende indsats, der hele tiden lagde stress på ASA’s bagkæde,” fortæller Anders Rolann Nielsen.

”Sædvanen tror blev alle tre udskiftere taget i brug. Vi har en indbyrdes aftale om, at alle skal i spil i hver kamp. Derfor spiller vi med løbende udskiftninger.”

I dagens kamp var det Kicki Laursen, Laura Jensen og Ditte Baltzer, der alle leverede varen på de respektive pladser, som de blev skiftet ind på.

Tre vigtige point mod ASA

Med sejren rykkede Kolind/Perstrup IF op på 1. pladsen i den særdeles tætte pulje.

”Det var tre meget vigtige point vi fik mod ASA, fordi min. tre hold ud af de seks i puljen rykker ned. Stormen er ikke reddet af endnu, da der stadig mangler fire kampe, men foreløbig ser det godt ud,” siger Anders Rolann Nielsen, som har lutter roser til sit hold, som leverede en super koncentreret og disciplineret indsats under blæsende og svære forhold tirsdag aften på Kolind Park.

Kolind/Perstrup IF møder i sin næste kamp søndag kl. 14.00 igen ASA – denne gang på udebane i Frederiksbjerg Idrætscenter i Aarhus.

Kolind/Perstrup IF’s Kvinder har 21 spillere i alderen fra 18 til 36 år i truppen. Holdet er et dame senior tilbud til alle spillere/klubber på Djursland, og på holdet er der spillere fra ti forskellige byer (Kolind, Ryomgård, Rønde, Glesborg, Ebeltoft, Grenaa, Mørke, Auning, Trustrup, Aarhus V/Aarhus N).

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.