Skanderborg faldt med ære i pokalturneringen

Santander Cup Skanderborg - København Håndbold 19-23 (9-12)
Mål Skanderborg: Stine Baun Eriksen 4, Thea Rasmussen 3, Henriette Hansen 3, Katrine Larson 2, Alberte Ebler 2, Cecilie Mørch Hansen 2, Emilie Bech 1, Emilie Ytting 1, Steinunn Hansdottir 1.
Ligadamerne fra Skanderborg Håndbold er ude af denne sæsons pokalturneringen, før det for alvor bliver sjovt. Det skete via 19-23 nederlag på hjemmebane mod København Håndbold.
De to hold fulgtes gennem 1. halvleg, som København, med Skanderborg-drengen Claus Mogensen som cheftræner, dog sluttede af med to scoringer og derfor førte 12-9 ved pausen.
Gæsternes føring på tre mål fik Skanderborg aldrig indhentet, og generelt havde Skanderborg svært ved at score - hvilket 19 mål jo ganske godt understreger. Til gengæld fungerede defensiven, og at tabe med fire mål til København er ikke noget ringe resultatet for Skanderborg-damerne.