Søen rundt er tilbage i HI Skanderborg
19. september er der halvmaraton i Skanderborg.

Skanderborg Løbeklub, der hører under HI Skanderborg, har overtaget det populære halvmaratonløb Søen Rundt (Skanderborg Sø, red), som løbes søndag 19. sept 2021.
Løbet har fået nyt start/målområde, som er Vestermølle på Oddervej. Ruten er lavet lidt om i år pga. broarbejde på Horsensvej, så løberne skal lige et smut omkring Vrold, men distancen er stadig 21,1 km. Der løbes mod uret.
Tidtagning og tilmelding foregår ved Sportstiming. Til de første 100 tilmeldte er der en speciel pris. Der er ikke mulighed for bad og omklædning, men et dyp i søen er muligt.
Info kan ses på www.sportstiming.dk/event/9183.
Det var Alf Klærke, der i 1987 fik ideen til løbet.
cns