Fra politijagt i Aarhus V til chef i AGF: Hvad skal Fatah Abdirahman nu?

Han har travlt.

Et interview er derfor ikke sådan at få til at passe ind i kalenderen, selvom det nu er over en uge siden, at den aarhusianske trænerkomet Fatah Abdirahman sagde farvel til jobbet som teknisk chef i AGF. Lige siden har hans rådgivere, som han kalder dem, der hjælper ham med sin karriere, været i tæt dialog med forskellige klubber. Det er også derfor, at Fatah Abdirahman tidligt om morgenen skriver en kort sms for at høre, om interviewet kan rykkes.

»Jeg har et vigtigt møde, som jeg er blevet inviteret til. Kan vi starte tidligere?,« står der.

Det kan vi. Men selvom sms’en røber, at der muligvis snart kan sættes navn på Fatah Abdirahmans næste trænerdestination, så svarer han helt professionelt, da han modtager det oplagte spørgsmål.

»Det kan jeg ikke sige noget om lige nu. Jeg lader dem, der hjælper mig, tage sig af det, og så er jeg jævnligt i dialog med dem i forhold til, hvad det næste skridt kunne være. Og så kræver det selvfølgelig også, at klubben har en ledig stilling, som passer til mig,« lyder svaret.

Det afgørende skifte

Der er sket meget, siden Lokalavisen Aarhus for første gang mødte den nu 29-årige aarhusianer. Det var tilbage i 2009. Dengang var han 17 år, uden rådgivere og havde netop overtaget tjansen som træner for årgang 98-drengeholdet hos Lystrup IF. En opgave, han viste sig at have talent for. Efter 10 kampe havde de 11-årige drengespillere med Fatah Abdirahman i spidsen således sejret sig til maksimumpoint i rækken, og den unge træner lagde bestemt heller ikke skjul på sin glæde over jobbet.

»Jamen, det er det her, jeg elsker,« sagde han dengang til Lokalavisen Aarhus.

Bare året forinden var han ellers et helt andet sted i sit liv. Som opvokset i det vestlige Aarhus med en dagligdag i Frydenlund og Trillegården blev han en del af et hårdt belastet miljø, og hvad det kan have af følger.

»Der var gang i den. Vi lavede mange drengestreger,« som Fatah Abdirahman selv formulerer det i dag.

Når han tænker tilbage og tæller efter, så når han frem til, at flere fra sin gamle omgangskreds har siddet i fængsel, og et par stykker tog til krig i Syrien uden at komme hjem. Selv var han også ude i noget skidt, men en bestemt episode fik ham til at tænke over, hvad han skulle bruge sit liv på.

»Jeg kan huske, at vi var på vej ned til en fest, hvor vi kørte på scooter, og så kom der flere politibiler efter os. Jeg hoppede ind i en busk, så ingen kunne se mig. Fire af de andre, jeg var sammen med, blev taget for at køre rundt på stjålne scootere. De fik en plet på straffeattesten. Den dag fik jeg ikke en, og så sagde jeg til mig selv, at nu skulle jeg vist stoppe, imens legen var god,« fortæller Fatah Abdirahman.

Fodbolden fik ham væk

Derefter gik det stærkt. Han fik en mentor, som så et stort trænertalent i den unge aarhusianer. Mentoren var ansat som cheftræner for U12-drengeholdet i Randers FC, og inden længe blev Fatah Abdirahman også hentet til klubben i en stilling som ungdomstræner.

»Min mentor hjalp mig rigtig meget. Han kørte mig frem og tilbage, så jeg ikke så alle dem, jeg plejede at se. I weekender var vi altid ude at se fodbold, så min hverdag blev lige pludselig anderledes, fordi fodbolden tog hver eneste dag. Jeg havde ikke tid til at se de andre, og jeg havde pludselig én at se op til,« fortæller Fatah Abdirahman.

Sidenhen blev han ansat i FC Midtjylland, inden han i 2016 blev ansat som ungdomstræner i AGF. Først for klubbens U15-hold og efterfølgende med stor succes som både U17- og U19-træner i AGF’s talentafdeling. Her blev det blandt andet til to mesterskaber, og han mener selv, at hans opvækst i et hårdt belastet miljø har været med til at gøre ham til den træner, han er i dag.

»Jeg har en anden ballast. Jeg har prøvet mange ting i livet, så det gør nok, at jeg også er mere robust end de fleste og kan håndtere et større tryk og pres,« fortæller han og fortsætter:

»Jeg har taget meget med fra min opvækst. Ofte var det med næverne, men jo ældre jeg blev, så fandt jeg ud af, at man kan mere med hovedet. Hvis man er smartere og snu, så kan man undgå at få problemer, og samme tankegang bruger jeg, når jeg skal sætte taktikken til en kamp.«

Drømmen er cheftræner

Succesen som ungdomstræner i AGF medførte i december, at klubben forfremmede Fatah Abdirahman til titlen teknisk chef, som indebar, at han skulle spille en større rolle i at få flere spillere fra talentafdelingen ind på cheftræner David Nielsens mandskab i Superligaen. Men efter blot otte måneder meddelte AGF i forrige uge, at klubben og Fatah Abdirahman var enige om at sige farvel til hinanden.

Han har lyst til at være mere ude på banen og tættere på spillerne, og det er årsagen til, at han nu for første gang i sin trænerkarriere prøver at være uden klub. Men som det blev beskrevet i starten, så er det ikke ensbetydende med, at Fatah Abdirahman bruger tiden på at slappe af. Udover jagten på at finde sin næste arbejdsgiver er han i gang med at færdiggøre sin UEFA Pro Licens, den højeste trænerlicens indenfor europæisk fodbold, som Fatah Abdirahman kan opnå i en usædvanlig ung alder. Imens han gør sin afsluttende opgave helt færdig, besøger han også diverse fodboldbaner rundt omkring i Danmark.

»Nu har jeg mulighed for at komme ud at se træninger, som jeg aldrig rigtig har haft tid til. Så jeg ser kampe og træninger i Superligaen, 1. division, 2. division og ungdomsrækker. Det er virkelig rart at få inspiration og lære noget nyt,« fortæller Fatah Abdirahman, som stadigvæk drømmer om, at han en dag kan sidder i cheftrænerstolen og gerne i en udenlandsk klub.

»Jeg har lært, at man ikke ved, hvad der sker i fodbold. Jeg har en drøm om at være cheftræner, men hvornår det sker, og om det sker, ved jeg jo ikke. Lige nu går jeg efter et spændende projekt, og så tager jeg den derfra.«