Spændingen stiger i TRIF før fodboldpremiere

Oprykkerne fra TRIF gør sig klar til at prøve kræfter med hold i Jyllandsserien.

Artiklens øverste billede
TRIF har aldrig før spillet i Jyllandsserien og har fire seniorhold med i efterårssæsonen. Arkivfoto: Lars Norman Thomsen

Efter to sæsoner med oprykning skal TRIF’s bedste fodboldherrer i efteråret bide skeer med hold fra Jyllandsserien 2. Aldrig før har et TRIF seniorhold spillet på et så højt niveau, og de gule fra Thorsager/Rønde bider nu ’hajerne’ fra Grenaa i haserne i kampen om Djurslands højest rangerede hold. FC Djursland spiller i efteråret i Jyllandsserien 1 efter at være rykket ned efter tre sæsoner i Danmarksserien.

»Vi glæder os vanvittigt meget til at komme i gang. Vi holdt 14 dages sommerferie efter vores sidste kamp og har siden holdt os i gang med sommertræning mandag og onsdag. Fra mandag 26. juli går vi for alvor i gang,« siger cheftræner Martin Hornbæk Nielsen..

Truppen er intakt på nær midtbanespilleren Mads Amstrup, der som relativt nyuddannet skolelærer har fået arbejde på en efterskole i Nordsjælland. Mads Amstrup nåede således to sæsoner i sin barndomsklub, og han bidrog med sin erfaring fra kampe helt op til divisionsniveau afgørende til at det blev to sæsoner med oprykning for TRIF.

”Til gengæld får vi Tobias Stenshøj Mathiessen og Frederik Ougaard tilbage fra skader, mens vi i august må undvære Emil Haulrik og Jens Bisgaard Amstrup, som er på interrail i Østeuropa efter at have været buret inde af corona sidste år,« fortæller Martin Hornbæk Nielsen. Han forventer sig også meget af de to rutinerede Daniel Bagger Pedersen og Jannik Mehlsen, som kom til klubben i vinter, men begge fik foråret ødelagt af skader.

TRIF handler om fodbold for alle. Man må gerne have ambitioner, men aldrig på bekostning af fællesskabet

Rikke Baarstrøm, fodboldformand i TRIF

Udvidet bestyrelsen

Det er ikke mange år siden, at TRIF måtte danne holdsamarbejde med Mørke IF for overhovedet at stille et 11-mands hold. Men siden er det kun gået opad for TRIF, som endelig har fået forløst potentialet i klubbens store ungdomsafdeling med masser af talentfulde fodboldspillere.

»TRIF handler om fodbold for alle. Man må gerne have ambitioner, men aldrig på bekostning af fællesskabet,« siger fodboldformand Rikke Baarstrøm, der er vokset op i en familie med hang til foreningsliv og godt vil have sparket noget kvindepower ind i klubbarbejdet.

Der blev fokuseret på fællesskab og arbejdet bevidst med at få de unge spillere i gang igen efter de havde været på efterskole.

»Spillerne hygger sig med hinanden, og vi har fire seniorhold i efteråret. Alle træner på samme tidspunkt, hvor vi varmer op sammen før vi deler os i de forskellige træningstrupper,« siger Martin Hornbæk Nielsen. For at sikre fødekæden har man inden sommerferien holdt åbent hus for de alleryngste med træning tre torsdage.

»Der kom 40 små børn, og vi håber de kommer igen efter sommerferien. Samtidig prøver vi at spotte nogle forældre til vores team af engagerede ungdomstrænere,« siger Martin Hornbæk Nielsen

TRIF’s fodboldafdeling har også rustet sig organisatorisk, især efter at kunstgræsbanen PR Park er taget i brug. Bestyrelsen er udvidet fra tre til syv medlemmer, blandt andet med Mathias Haulrik, som både er stamspiller på det bedste hold og tidligere ungdomstræner.

Seriøsitet og glæde

Hvert år har TRIF sin egen fodboldskole i sommerferien og i år var der rekordstor deltagelse med 218 deltagere. Mange af fodboldskolens trænere er unge spillere fra seniortruppen, og det binder fællesskabet sammen og gør seniorspillerne til de forbilleder, som er så vigtige i en idrætsforening.

»Vi har aldrig haft så mange børn med på fodboldskolen. Vi har et rigtig godt koncept omkring fodboldskolen, og der er mange børn på de små årgange,« siger fodboldskolens 24-årige leder Mikkel Melgaard. Han har altid spillet i TRIF og har som seniorspiller været med til alle oprykninger siden TRIF spillede i Serie 5.

»Vi ser vanvittigt frem til at spille i Jyllandsserien. Det er helt sikkert med til at give den seriøsitet og den glæde, vi lægger i træningen. Vi går sindssygt hårdt til den, for der er ikke længere nogen badebilletter til holdet. Og så nyder vi at have fået vores eget lille ’klubhus’ ved banen, hvor vi kan samles til en øl og en grillpølse efter træning eller kamp, « siger Mikkel Melgaard.

TRIF indleder sæsonen i Jyllandsserien lørdag 14. august på udebane mod Åbyhøj IF.


Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.