Skanderborg Aarhus Håndbold møder GOG i Stjær
Tilskuere er velkommen til kampen 31. juli

Når Skanderborg Aarhus Håndbold indleder den nye sæson, bliver det med en træningskamp i Stjærhallen imod sidste sæsons bronzevindere fra GOG. Kampen spilles lørdag 31. juli kl. 13, og det vil være muligt at overvære kampen som tilskuer.
Skanderborg Aarhus møder op i absolut stærkeste opstilling med blandt andet de tre nye spillere Allan Toft Hansen, Jon Katballe og Morten Jensen. Ikke mindre end fem af spillere har hen over sommeren repræsenteret Danmark ved forskellige turneringer og mesterskaber.
Rød-hvide spillere
»Vi kender i skrivende stund desværre ikke GOG´s holdopstilling, men på holdet vil være flere danske og udenlandske A-landsholdsspillere samt en række spillere, der også i flere år har spillet i rødt og hvidt for Danmark. Spillere der i de kommende år vil komme til at præge de danske U landshold, men der vil også helt sikkert være spillere, der vil få deres debut på A landsholdet,« fortæller Skanderborg Aarhus Håndhold i en pressemeddelelse.
»Hos Stjær Boldklub er vi utrolig glade for, at disse to ligaherrehold kommer på besøg i klubben og er med til at starte den kommende sæson op, som vi er rigtig mange, der glæder os til efter en meget lang tids nedlukning,« lyder det fra boldklubben.
gs