Og det var Danmark

EM-festen sluttede desværre med et nederlag i semifinalen mod England - men sikke dog et fodboldbrag i Grenaa.

Artiklens øverste billede
Stemningen på Torvet eksploderede, da Mikkel Damsgaard bragte Danmark i front med det første frisparksmål ved EM. Foto: Søren Andersen

Så gik den ikke længere.

Ikke mere ”Vi skal ikke hjem - vi skal videre”.

Men sikke en fodboldfest i Grenaa, da England - med en hel del dommerhjælp - slukkede de danske EM-drømme med en 2-1 gevinst på Wembley.

800 havde på kort tid sikret sig en plads inden for hegnet. Foto: Søren Andersen

800 havde sikret sig en plads inden for hegnet til storskærmsarrangementet på Torvet, arrangeret af Grenaa Aktivitets og Musik Forening, GAMF.

Initiativtager Marco Refskou havde allieret sig med et par gode venner og på kort tid samlet 76.500 kroner ind hos lokale sponsorer - små og store virksomheder og private, så der var penge nok til storskærm og super lyd - og ikke mindst til at betale Viaplay for rettighederne.

Debat om kulturpolitik

Kommuner rundt omkring i landet har vist sig mere villige til at yde tilskud til sådanne fællesskabs-arrangementer, men fra Norddjurs Kommune blev det til enten intet svar eller afslag - og det har folk imellem og på sociale medier givet anledning til noget så sjældent som en lokal debat om hvad der egentlig er kommunal kulturpolitik.

Der er blevet peget på, at når Norddjurs Kommune giver et tilskud på 121.000 kroner til den aktuelle kunstrute i Grenaa Plantage og de næste fem år årligt putter 125.000 kroner i et arrangement, der skal kåre ”årets vildtret” på Gammel Estrup - hvorfor kan man så ikke finde et beløb til at støtte et arrangement, der samler befolkningen i et fælles ønske om at se fodbold i selskab med andre?

Den diskussion slutter med garanti ikke lige med det samme - men det gjorde drømmen om en dansk finaleplads søndag aften mod Italien.

Torvet eksploderede

Torvet var klædt i rødt og hvidt og stemningen var høj fra første fløjt og den eksploderede helt, da Danmark bragte sig foran 1-0 på det første frisparksmål ved dette EM. Flot sat ind af Mikkel Damsgaard.

Og sukkene var hørbare, da først Simon Kjær ikke kunne undgå at lave selvmål efter et gevaldigt engelsk pres - og da den hollandske dommer pegede på straffesparkspletten efter minimal kontakt mellem et dansk og et engelsk fodboldben.

England 2 - Danmark 1. Foto: Søren Andersen

Straks efter sidste fløjt, gik oprydningsholdet i gang på Torvet - og torsdag morgen sørgede den kommunale fejemaskine for at fjerne de sidste minder om den fest, der sluttede lidt for tidligt. En fest, der hvis Danmark var gået videre til finalen, ville have budt på endnu et storskærmsarrangement på Grenaa Stadion.

Sporene efter EM-festen blev torsdag morgen fejet op på Torvet. Foto: Søren Andersen

Sådan gik det ikke.

Den sidste sang blev ”Og det var Danmark”. Desværre.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.