Hygge og sammenhold bag pigesucces

FC Skanderborgs U15-piger har haft en på alle måder fremragende sæson.

Artiklens øverste billede
Bagerst fra venstre Peter Sønderskov, Agnethe Schneider, Johanne Wittus Søndergaard, Alma Bræmer-Hansen, Ida Andersen, Anna Bjørn, Katrine Landgard Nielsen, Peter Kennebo Midterste række: Nikoline Danielsen, Aleksandra Baniak, Nanna Kennebo Ida Jacobsen, Cecilia Toft Holbøll, Amalie Grøn Offenberg, Sofie Pilegaard Kaae, Elsebeth Andersen. Forreste række: Louise Strandbygård, Nanna Rode, Anne Foss, Ana Lucia Cartagena Ramoa, Nadia Høgh Mathilde Sønderskov Ellen Normand Møller Ikke med på billedet: Frida Lykke Hvid, Siw Høj Haslund

FC Skanderborgs U15-piger har haft en forrygende sæson, der netop er blevet kronet med et jysk mesterskab. Hygge, sammenhold og lysten til at lave andre ting end fodbold sammen, er nogle af de grunde, som pigerne selv angiver som årsag til, at holdet både rent fodboldmæssigt, men også antalsmæssigt, er en af de største pigesucceser i FC Skanderborg. Katrine Landgard Nielsen, der har været med, siden holdet startede for 8 år siden fortæller:

»Hver gang jeg skal til fodbold sitrer det i min krop for at komme hen på banen og se mine venner. Det er en rigtig god måde at være sammen med sine veninder på, og man er mere social, end man ellers er til dagligt. Når man er på vores alder handler det hele meget om de sociale medier, og det er et dejligt pusterum at komme til fodbold, hvor man kun skal tænke på fodbolden. Jeg elsker, at det er en mulighed at have det sjovt og grine med sine veninder samtidig med at man dyrker motion, og træner op til at vinde kampe sammen som hold.«

Forældreopbakning

Holdleder Elsebeth Baungaard er mor til en af pigerne på holdet og har været holdets praktiske projektleder, lige siden pigerne startede som små. Hun lægger også vægt på den sociale dimension, som har kæmpe betydning på et pigehold.

»Vi har gennem alle årene lagt mange kræfter og vilje i at arrangere ting uden om fodbolden for pigerne. Vi har haft fællesspisninger, løbetræning og deltagelse i løb, tur til Holland, stævner, fodboldgolf og har hele tiden prøvet at engagere og forpligte forældrene på at bidrage til det sociale. Og det er heldigvis lykkes, da vi har en fantastisk forældregruppe, der altid melder sig, og som også altid møder talstærkt op på sidelinjen, uanset om vi spiller på Fælleden eller i Odense eller Sønderborg. Og det er helt afgørende for pigerne og holdet, at der er opbakning. Alt arbejde fra trænere og mig er frivillig, og det tager meget tid at administrere og planlægge og udføre træning – især når vi har så mange piger og spiller i flere fodboldrækker, så det er dejligt, at forældrene træder til, når der er behov for det,« siger hun.

Fodbold er dannelse

At unge mennesker zapper rundt mellem forskellige fritidsinteresser er meget naturligt, men U15-pigerne har været utroligt loyale, og der er en stor kerne af piger, der har været med helt fra begyndelsen, da pigerne var 6 år. Der er også kommet nye til og på et tidspunkt var holdet oppe på at have over 30 spillere.

Træner Peter Kennebo er ikke i tvivl om, at en tydelig holdning til værdier og forventninger har bidraget til den stærke trup og stabiliteten hos både spillere og trænere.

»Vi er i udgangspunkt et breddehold, hvor der er plads til alle, men vi har også været så heldige og dygtige, at vi har kunnet spille med i nogle af de øverste rækker. Det har vi blandt andet, fordi vi altid forventer, at pigerne er koncentrerede, lytter efter og yder en indsats – samtidig med at humor og en personlig og sjov omgangstone altid er til stede. Vores udgangspunkt er, at fodbold er den bedste form for dannelse og udviklingsrum, som man kan tilbyde unge piger,« siger han og fortsætter:

»Fodbold giver dig jo indsigt i, at livet går op og ned, og at man ikke altid kan være den bedste eller vinde alle kampe, men at det behøver man heller ikke, for der kommer en kamp igen i næste uge. Fodbold viser også meget konkret, at der faktisk skal træning til, hvis man vil blive bedre, men at man med den rette indstilling og med hårdt arbejde hurtigt kan rykke sig udviklingsmæssigt. Det er sådanne ting, pigerne forhåbentligt også kan tage med sig over i deres daglige liv. Man hører jo også en del om, at unge i dag – og især piger – har høje kropsidealer og en ekstrem bevidsthed om deres udseende. Vi har gennem alle årene sagt på vores hold, at man bader og klæder om sammen til træning og kamp. Fællesbadet er både det hyggeligste sociale rum for pigerne, og så er det samtidig der, hvor de i trygge rammer kan se, at kroppe kommer i alle størrelser og former.«

Masser af læring

At pigerne ser fodbold som mere end hygge, udtrykker holdets anfører, Nadia Høgh også:

»Gennem fodbolden har jeg lært utroligt meget om mig selv, og hvordan jeg reagerer i forskellige situationer. Men jeg har gennem samværet med mine holdkammerater også lært, at vi alle er gode til noget forskelligt, og at når vi alle samarbejder og supplerer hinanden, kan vi nå store resultater. Og så er det bare fedt at møde nogle andre mennesker, som jeg ellers ikke ville have været sammen med og lære dem at kende på en anden måde.«

Katrine Landgard Nielsen supplerer:

»Når man spiller fodbold lærer man at samarbejde som et hold og tage hensyn til sine holdkammeraters styrker og svagheder. Man lærer at give både ris og ros på konstruktive måder. Jeg er også selv fodboldtræner for nogle af de mindre piger og her har jeg også lært det at tage ansvar og være leder for et fodboldhold.«

Afhængigt at turneringsstrukturen efter sommerferien regner holdet med at spille i liga1 eller lige2 med et 11-mandshold og samtidig køre videre med et 8-mandshold.

cns

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.