Brian Toustrup fik sølv i Rask Mølle

DGI Sydøstjylland Petanque har afholdt det årlige Single Petanque Stævne hos Rask Mølle Petanque. Her mødtes spillere fra hele landsdelen DGI Sydøstjylland for hver at spille fem kampe indtil Landsdelsmesteren var fundet.
Brian Toustrup fra Skanderborg Petanque vandt 4 kampe og tabte 1 kamp, hvilket bragte ham på en 2. plads, som blev belønnet med et diplom og en sølvmedalje. På billedet er det Brian Toustrup til venstre.
Det må siges at være et flot resultat i det skrappe selskab. Brian ønskes til lykke med placeringen.
sø