Farvel til legendarisk aarhusiansk håndboldholdleder: »Jeg har været grædefærdig«

Han tænder en smøg med en stormlighter og griner efterfølgende:

»Nu er jeg flyttet vestpå med mere vind, så det kræver sådan en her, når jeg skal have ild i cigaretterne. Det blæser ad helvede til derovre.«

Kenneth Slavensky er flyttet tilbage til det mere vindblæste Vestjylland, nærmere bestemt Lemvig.

Håndbold-holdlederen gennem 28 år - først i Aarhus KFUM og senest Århus Håndbold har vinket farvel til sporten, som han har haft så mange store oplevelser med.

En beslutning, den 63-årige mand med kælenavnet ’Slas’ har fremrykket på grund af skimmelsvamp i huset i Skejby, sygdom og hans elskede klubs konkurs. Et sandt mareridt og mavepuster for ham.

»Min kone Helle og jeg var meget syge med lungebetændelse i februar. Det viste sig at være på grund af skimmelsvamp i vores hus, men det fandt vi først ud af noget senere, og så skulle det gå stærkt med at komme væk. Vi fandt heldigvis et sted at bo på Blommehaven Camping, hvor vi kunne trække vejret igen. Men så lukker min elskede håndboldklub midt i det hele. Jeg var grædefærdig. Skæbnen kan sgu være hård,« siger Kenneth Slavensky, som de fleste håndboldentusiaster i Aarhus og omegn nok kender.

Hård skæbne

Skæbnen har flere gange ramt Slavensky hårdt. Første gang for alvor som 11-årig, da fiskersønnen fra Thyborøn mistede sin far i en drukneulykke. Senere ved et overfald på ferie sydpå, hvor han fik en brækket kæbe og flere kvæstelser i hovedet, som resulterede i en tom tilværelse som invalidepensionist i 1992.

»Dér sad jeg sgu derhjemme og havde ondt af mig selv og drak nok også lidt for mange bajere, men Frank Pedersen fra IHF Håndbold, som jeg spillede med, hjalp mig i gang med holdledertjansen. Håndbold har på mange måder reddet mit liv, og spillerne er sgu mine drenge, som jeg har passet på, som var de mine egne. Det er ikke en gang løgn. Det har være med til at give mig en meningsfuld tilværelse og faste rammer,« siger Kenneth Slavensky med våde øjne.

Men nu er det slut. Århus Håndbold lukkede og slukkede i april, hvor klubben blev begæret konkurs og i stedet åbnede i et nyt selskab, der fusionerer med naboklubben Skanderborg.

Præsidenten

Minderne, højdepunkter og navne vælter frem, når Slavensky bliver bedt om at kigge tilbage på et liv med rengøring af kampbolde, pakning af spillertøj, påfyldning af drikkedunke og mange udlandsture. For det meste efterfulgt med et glimt i øjnene og et »du skal lige høre en god historie.«

Om DM-finalerne mod Kolding IF i 2005, om Champions League-kampe i Europa eller dengang Århus Håndbold var med i Final 4 i 2012/13. Flere gange nævner Slavensky cheftræner Erik Veje Rasmussen, som han engang kom til at låse inde i omklædningsrummet, og som har givet ham sit andet kælenavn - ’Præsidenten’.

»Det var til en banket efter en kamp i Kiel, tror jeg. Veje gad ikke snakke med de høje herrer, der var til stede, så han præsenterede mig som præsidenten for Århus Håndbold. Det, synes jeg, var god humor, og så har jeg heddet det siden,« kommer det grinende fra Kenneth Slavensky.

En hyggefar

»Men jeg må da have gjort nogle ting rigtige, når jeg har været holdleder i så mange år, som jeg har. Jeg synes selv, jeg har været god til at holde skæg for sig og snot for sig. Jeg kan godt være meget seriøs, men jeg er jo også bare en hyggefar, der gerne vil have en kop øl og en smøg efter en kamp,« siger han.

Der hersker ingen tvivl om, at han nu kommer til at savne det sociale samvær og duften af harpiks.

»Vi glæder os selvfølgelig over, at vi er kommet tættere på familien. Vi har tit talt om, at vi skulle nyde vores otium i Lemvig, så beslutningen er bare blevet fremrykket. Men det bliver sgu mærkeligt, når sæsonen begynder. Det er en eventyrlig rejse, der nu er sluttet, og det har været fantastisk,« siger den nu forhenværende holdleder for Aarhus Håndbold og tænder en ny cigaret med sin nyerhvervede stormlighter.