Seriefodbold: Tre point til FC Djurslands nye hold i premieren

Nedrykkerne fra FC Djursland vandt med 2-0 over Kristrup B på mål af Malthe Engelund og Mikkel Sloth i premieren i Jyllandsserien.

Artiklens øverste billede
Mikkel Sloth har tidligere vist sin målfarlighed på FC Djurslands hold. Han spillede venstre back mod Kristrup B fredag aften, men lukkede kampen med målet til 2-0 efter 75. minutter. Foto: FC Djursland   

FC Djursland fik en flyvende start på efterårssæsonen, da holdet fredag aften på eget græs slog Kristrup B med 2-0 efter 1-0 ved pausen. Dermed fik det rekonstruerede FC Djursland, som i sommerpausen har måttet se flere stamspillere rejse videre til de store studiebyer og derfor sendte flere af de unge spillere fra næste geled på banen, en perfekt start med tre point og et ’clean sheet’ ud af mødet med Kristrup B på HSM Arena i Grenaa.

»Det var ikke vores bedste kamp spillemæssigt, for jeg synes vi havde en bedre attitude i 1-0 sejren i træningskampen mod Danmarksserieholdet fra Fuglebakken KFUM, men vi skabte ok med chancer og fik holdt Kristrup B væk fra de store chancer. I glimt viste vi et fint niveau,« siger sportschef og assistenttræner Nicolaj R. Poulsen.

»Men det var en typisk premierekamp med lidt tilfældigt spil. Vi havde flere spillere med på nye pladser, og flere af de nye spillere som Frederik Vogel, Frederik Taylor, Victor Dalmose, Jens Madsen og Malthe Engelund viste et fint niveau,« mener Nicolaj R. Poulsen.

FC Djursland kom foran 1-0 efter 40 minutter, da Kristrup B ikke fik afvist bolden efter en standardsituation, så tilbagevendte Malthe Engelund kunne samle den op og score til 1-0. Med godt et kvarter igen i 2. halvleg havde Kristrup B en stor chance, men Anders Emil Hjorth i FC Djurslands mål afværgede dygtigt forsøget. Umiddelbart derefter scorede Mikkel Sloth til 2-0, da han tæt under mål i en fri position i venstre side sendte bolden i det lange hjørne.

Et helt nyt forsvar

Der var brug for nye folk på flere pladser, for ud over afgangen fra en håndfuld stamspillere måtte cheftræner Felipe Soares også se bort fra de to rutinerede stamspillere Casper Stylsvig Bæksted, som sad ude med karantæne, og Christian Rytter Fløjborg, som var i selvisolation efter kontakt med en coronaramt person.

Så FC Djursland stillede med et helt nyt forsvar foran målmand Anders Emil Hjorth med Martin Westmark Hansen, Frederik Borup Vogel, Nichlas ’Høffe’ Høpfner Hansen og Mikkel Sloth, som var blevet rykket ned som venstre back for at erstatte Christian Rytter Fløjborg. På midtbanen spillede den nyoprykkede seniorspiller Frederik Taylor, Emil Birkedal Nielsen og Oliver Jensen med Emil Sander Husum og Oliver Hjortshøj Jacobsen på kanterne. På toppen spillede Malthe Engelund, som er en god opspilsstation og samtidig kan levere energiske gennembrud og som med scoringen til 1-0 viste, at han også kan finde vej til modstanderens målnet. I 2. halvleg blev der også spilletid til Victor Dalmose og Jens Madsen, som i foråret mest har spillet på Grenaa IF’s hold i Serie 3.

»I Jyllandsserien kan vi benytte os af flyvende udskiftninger, så vi skiftede en del ind og ud i 2. halvleg,« fortæller Nicolaj R. Poulsen.

Tur nordpå fredag

»Det var dejligt at spille til 0. Der var nervøsitet på holdet, men vi viste i glimt et fint niveau, når man tænker på det var et nyt sammensat hold. Vores etablerede spillere leverede som forventet, og de nye spillere viste et fint niveau. Vi spillede på et stabilt niveau og leverede en godkendt holdindsats med plads til forbedringer,« siger Nicolaj R. Poulsen.

Fredag skal FC Djursland i holdets anden kamp ud på en lang køretur til Nordjylland for at møde Frederikshavn FI i en aftenkamp på Park Empire i Frederikshavn.

Frederikshavn FI spillede også i Jyllandsserien 1 i foråret, hvor holdet sluttede på en 2. plads et point efter AaB. FC Djursland rykkede som bekendt ud af Danmarksserien efter et slutspil i foråret.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.