Heksejagten: Mænd er nogle sølle skvat

Pandemien har længe sat en stopper for Syddjurs Egnsteaters opførelse af Heksejagten, men lørdag kunne teaterleder Hege Tokle og hendes crew endelig invitere til premiere på det solgule Møllerup Gods.

Lad det være sagt med det samme. Det var en oplevelse af de store. Syddjurs Egnsteater har tidligere for få midler leveret store øjeblikke, og Heksejagten er blot en bekræftelse på, at det er lykkeligt at have et lokalt egnsteater, som vil fortælle vægtige historier, som publikum kan relatere til.

Du bliver allerede budt velkommen på parkeringspladsen og får angivet, hvilken familie du repræsenterer til den bryllupsfest, som du som publikum er inviteret med til og aktivt forventes at tage del i.

Men først runder du lige ridebanen, hilser på din familie og overværer et par mindre seancer med brudepiger, der gør sengen til brudeparret parat, og en betagende og velspillet scene med ’Blommen’, som er udset til at skulle brændes på bålet - og hendes datter.

Herefter kan bryllupsfesten begynde på den anden side af vejen i en smukt indrettet lade, som scenograf Sus Haugland har tryllet om til et festlokale af dimensioner, hvor publikum spiser lækkert mad sammen med festens nøglepersoner på scenen, brudeparret med familie, den sleske rigmand Mikkel Basse, rådmand og købmand i Ebeltoft, og den liderlige buk af en adelsmand, heksejægeren Jørgen Arenfeldt, der ejede herregården Rugaard på Djursland i 1680’erne. Begge de herrer er et billede på den danske adelstands degeneration i slutningen af 1600-tallet. To store skvat, som de præsenteres i Heksejagten, hvor de får deres #MeToo-bekomst

Marie Grubbe

Til højbords sidder også selveste Marie Grubbe til Tjele, som fylder meget i den danske litteratur: Holberg, H.C. Andersen, J.P. Jacobsen, Juliane Preisler, Lone Hørslev og selvfølgelig Steen Steensen Blichers i Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog, Hun var søster til Anna, der var gift med Jørgen Arenfeldt, som dog mest gik op i andre damer, at ligne Solkongen i egen høje person og få et ridderkors af Christian d. 5.

Bryllupsfesten er et orgie med veltunede replikker og giftigheder, som klæder adelen totalt af. Festen kulminerer med brudgommens død, og så har vi balladen. Er det bruden, der står bag?

Et Birketing må der til at afgøre det. Her klædes de herrer Mikkel Basse, Jørgen Arenfeldt og den parodiske Feldballe præst totalt af. Kvinderne viser derimod det mandsmod og den empati, som hankønnet mangler. »Skarpretteren« står klar til at effektuere dommen over den dømte heks, som ender med at blive brudens mor, som Jørgen Arenfeldt ellers har været i lag med op til flere gange.

Sammen går vi til slotsparken bag en kærre, hvor den formastelige sidder og afventer flammerne. I en utrolig smuk afsluttende scene i aftenskumringen overværer vi, at heksejagtens seneste offer går op i ild og røg og til sidst forsvinder ud i intetheden, mens en fortvivlet, pinlig og sølle Jørgen Arenfeldt, som en anden Kristus står og anråber sin gud.

Publikum lunter stille tilbage til parkeringspladsen eller nyder et glas vin, inden hjemturen. Hege Tokle og den norske instruktør Ketil Kolstad har sammen med resten af holdet - herunder fire professionelle skuespillere og en række dygtige amatører - skabt en forestilling, som det absolut er værd at overvære. Totalteater, hvor du også skal have vandreskoene på, kan ofte virke fortænkt og påtaget, men det er på ingen måde tilfældet med Heksejagten. Forløbet virker afstemt og med tilpas mange overraskelser og masser af velspil. Det er ikke de flade panders parade - du bliver underholdt på et højt niveau.

Forsøm ikke en gyden chance for at se velspillet teater i historiske omgivelser og samtidig være en del af festen, mens du nyder en veltillavet og velsmagende menu.

Heksejagten spiller til 21. august.