Mørke får sin egen bogautomat
Der er grillpølser, øl og sodavand på menuen torsdag 8. juli i Byens Hus i Mørke, når kommunens nye bogautomat skal indvies. Her kan bl.a. bøger lånes og afleveres. Det er lokale frivillige som formanden for Byens Hus, Rasmus Scharling Toft, der har peget på behovet for en bogautomat i Mørke.
»Vi er glade for at få bogautomaten ind i Byens Hus, hvor vi i forvejen er ved at skabe et helt nyt mødested med masser af liv og aktivitet. Og vi håber, at rigtig mange har lyst til at kigge forbi til indvielsen den 8. juli,« siger han.