Aarhus Airport kigger langt efter privat investor: »Vi kommer til at levere store underskud«

Aarhus Airport har en opgave, der skal løses. 

For et år siden valgte Aarhus og de djurslandske kommuner at sende 200 millioner kroner i støtte til den konkurstruede lufthavn. Men en betingelse for millionindsprøjtningen var, at lufthavnen skulle rejse privat kapital i størrelsesordenen 100 millioner kroner.

Der er 12 måneder senere ikke sket endnu. Manden med opgaven er bestyrelsesformand Lars Dige Knudsen, og han gav, da Lokalavisen spurgte til investorjagten i januar, sig selv deadline til sommerferien.

Den nærmer sig med hastige skridt, og formanden vil nu ikke afvise, at deadlinen skal revideres. 

»Vi har ikke noget hastværk. Når jeg sagde inden sommerferien, så var det for, at vi havde en tidsplan at arbejde efter, men vi er ikke under pres på nogen som helst måde rent likviditetsmæssigt. Vi går struktureret til værks og arbejder mod en løsning, som forhåbentlig er på plads inden sommerferien. Bliver det på den anden side af sommerferien, så går det også endda,« lyder det nu fra Lars Dige Knudsen, som siger, at han er i dialog med potentielle investorer. 

Så der er noget på plads snart?

»Det kan jeg jo ikke sige. Processen kører, vi har dialoger i gang, og jeg håber, at der kommer noget konkret ud af det. Det er der, vi er for nuværende.«

Mange knaster

Aarhusianske byrådspolitikere, som var og er imod den kommunale støtte til Aarhus Airport, har tidligere i avisen sat kraftigt spørgsmålstegn ved, om lufthavnen kan tiltrække en privat investor. 

Det skyldes blandt andet, at lufthavnen på 22 år har præsteret et samlet underskud på næsten 300 millioner kroner - trods adskillige kommunale kapitalindsprøjtninger. Da det seneste milliontilskud røg til Tirstrup, blev investor Jens Stausholms indskud på 30 millioner kroner, reduceret til en ejerandel tæt på nul. 

Dertil kommer hyppige direktørskifter, at man for nyligt har mistet ruter til Amsterdam og Reykjavik/Nordamerika, og så har politikere og en brancheekspert kaldt lufthavnens mål om 1,5 millioner passagerer i 2029 urealistisk. 

Bestyrelsesformand Lars Dige Knudsen vil ikke gå ind i, om de ting har været knaster i forhold til at få tiltrukket en investor. Han er dog af den klare overbevisning, at KLM kommer tilbage med en rute til Amsterdam i overskuelig fremtid. Ligeledes fastholder han vækstmålet. 

»De der såkaldte eksperter, som du har talt med ... Det vil jeg lade stå uimodsagt. Jeg kan bedre lide at levere resultater end argumentere for, hvem der har ret i hvad. Vi har nogle meget ambitiøse planer, og jeg er overbevist om, at de bliver realiseret. Så kan vi på bagkant af det snakke om, hvem der er ekspert.«

Jeres årsregnskab bliver snart offentliggjort. Kan du løfte sløret for, hvordan det ser ud?

»Det kan jeg ikke, men jeg kan fortælle, at det er helt i overensstemmelse med forventningerne. Vi har en plan, og vi kommer til at levere store underskud frem til 2025. Vi skal helt hen i 2026, før vi får en positiv drift. Så der er ikke noget overraskende i det. Det er sådan, det er, når man investerer stort, som vi har gjort. Det er en langsigtet strategi og plan.«

»Vi kommer til at levere passagervækst i de kommende år, men vi skal op over en million passagerer, før det begynder at give overskud. Vi kommer til at levere den vækst, og 1,5 millioner passagerer er bare en målsætning på den korte bane, men potentialet er langt større, når vi kigger længere frem.«

Ingen garantier

En forudsætning for den kommunale støtte var, at I skulle finde en privat investor. Hvad lægger du i ordet? Er det en bunden opgave, eller skal I bare gøre forsøget?

»Det var et politisk forlig, og jeg var ikke en del af lufthavnen dengang. Det var et vilkår fra forligspartierne. Hvad der lå af intentioner bag den formulering, ved jeg ikke, men min opgave er at finde en investor, og den proces er i gang.«

Hvis I ikke finder privat kapital, har I så penge nok indtil 2026, hvor I forventer overskud?

»Der er to spor i det. Vi har nogle investeringer, vi gerne vil lave, som privat investorkapital skal være med til at finansiere. Hvis vi ikke lykkes med at tiltrække en investor, må vi ændre i tidsplanen for de investeringer. Man er nødt til at sætte tæring efter næring. Så det er et spørgsmål om, i hvilken hast vi kan gennemføre de investeringer, vi gerne vil. Men der skal yderligere investeringer til for at sikre, at lufthavnen kan betjene en passagergennemstrømning, som bliver endnu større end 1,5 millioner på sigt. Derfor skal vi have en investor med ombord til den del.«

»I en lufthavn er man nødt til at investere tungt upfront for at skabe den vækst, vi gerne vil. Får vi ikke den investor på plads, så er der nogle investeringer, som vi må udskyde. Men det finder vi løsninger på henad vejen. Jeg føler mig dog ret overbevist om, at vi nok skal lykkes med at finde en ny investor til lufthavnen.«

Kan du garantere, at der ikke skal mere kommunestøtte til, hvis du får en privat investor på banen?

»Nu har jeg været i business i mange år og ved, at man skal afstå fra at udstede garantier. Men hvis vi får en ny kapitalpartner ombord i beløbet 100 millioner kroner, så - som jeg ser forretningsudviklingen - har vi den likviditet, der skal til for både at finansiere driftsmæssige underskud og de investeringer, vi gerne vil lave på den korte bane.«