AGF-præst smider kjolen: Svigtende helbred tvinger Henrik Emanuel Hansen på pension

Som han sidder der i sin grønne otiumstol med vippefunktion i ældreboligen på Dalgas Avenue, er han meget afklaret.

»Det har virkelig været en barsk omgang. Mine børn var helt sikre på, at nu døde jeg, og lægen stod også og rystede på hovedet. Men jeg kom alligevel igennem og lå indlagt fem uger ude på hjerteafdelingen i Skejby. Og fik en fortræffelig behandling. Men altså, jeg har desværre ikke fået det så godt, at jeg kan komme tilbage på arbejde,« fortæller Henrik Emanuel Hansen, der brækkede sin brystknogle som fatal følge af et fald kort tid efter, han havde fået udført en tredoblet bypass-operation. 

Helbredet er ikke, hvad det har været, og den 68-årige præst går i dag med rollator og har problemer med vejrtrækningen. 

For mange aarhusianere er han kendt som AGF-præsten, der stod for den første AGF-andagt i Sankt Lukas Kirke i 2018. I 30 år har sønderjydens arbejde været som sognepræst i bykirken ved Ingerslevs Boulevard, men søndag 28. maj er det slut, når han tager præstekjolen på og af for sidste gang.

»Det bliver underligt, for præstekjolen har været så stor del af min identitet i 40 år. Den giver mig styrke til at klare jobbet, der både har budt på glæder og sorger,« siger sognepræsten og nævner bryllupper, konfirmationer, begravelser og sjælesorgssamtaler, hvor folk har opsøgt ham i deres livskriser. 

’Bøsse-præsten’

En form for personlig livskrise sendte Henrik Emanuel Hansen til Aarhus og Sankt Lukas Kirke for 30 år siden, da familien følte sig uønsket i Vendsyssel efter ti år, fordi han som den første præst meldte ud, at han gik ind for kirkelig velsignelse af homoseksuelle. 

»Det gav nogle tæsk og en del ballade. Mine børn blev kaldt ’Bøsse-præstens børn’, og min kone endte på den psykiatriske afdeling i Aalborg. Vi måtte videre, og derfor er jeg den dag i dag så glad og taknemmelig for, at man turde vælge mig til Sankt Lukas Kirke med den bagage, jeg kom med,« forklarer han og tilføjer: 

»Karen Haugstrup er en fantastisk menighedsrådsformand. Da jeg fik en blodprop, var hun hurtig til at hjælpe mig. Blandt andet med en god psykolog og sågar en seddel, hvorpå der stod, hvor jeg skulle hen og hvilken bus, jeg skulle med,« siger Henrik Emanuel Hansen med et efterfølgende smil. 

AGF-præsten

Men hvordan kom det overhovedet på tale, at han blev AGF-præst?

»Det er udelukkende Jacob Nielsens (AGF’s administrerende direktør, red.) fortjeneste. Han havde set en klubgudstjeneste for fans i udlandet og ville gerne prøve det i Aarhus. Det skulle jo være i vores kirke på grund af vores beliggenhed. Det var helt oplagt, når nu Sankt Lukas Kirke og stadion kun ligger en kilometer fra hinanden,« siger præsten og fortsætter: 

»Første gang var kirken pyntet udvendigt og indvendigt med blå og hvide farver. Den var stopfyldt med unge mennesker, som sad med deres dåsebajere, samtidig med at de bad fadervor. Det var så fantastisk og fascinerende.«

Et par år efter, da kirken skulle males, var man nødt til at rykke AGF-gudstjenesten udenfor. Dér kom 4.000 mennesker. 

»Jeg vil sige, at AGF-gudstjenesten er en af mine virkelige store succeser som præst. Og at jeg er blevet døbt AGF-præsten er så dejligt. Det er det virkelig,« konstaterer Henrik Emanuel Hansen.

Han blev hurtigt ramt af AGF-bacillen - som han kalder den for- for 30 år siden og måtte med tiden skifte sit favorithold fra Vejle Boldklub ud med ’De hvide fra Fredensvang’. Her var det især en bestemt spiller, der betød noget. 

»John Stampe. Altså, det var jo vidunderligt at se ham spille, fordi han var så kompromisløs på den mest elegante måde. Det er meget fortjent, at pladsen foran stadion er blevet navngivet efter ham,« siger den snart forhenværende AGF-præst.

Men hvad skal der så ske med AGF-gudstjenesterne fremover, når nu AGF-præsten går på pension? 

»Jeg håber, at der er en af mine kolleger, der så at sige griber bolden.«

Pinsedag - søndag 28. maj - klokken 10 er der højmesse, hvor Henrik Emanuel Hansen holder sin afskedsprædiken i Sankt Lukas Kirke.