Det var 1. april, Campingfatter fandt ud af, at han ikke flyver for evigt

1. april gik Bjarne Nielsen rundt på taget i hovedbygningen på Camp Djursland - Auning Camping. 

Fire uger før sæsonstart på campingpladsen var det tid til at rengøre tagpladerne for algevækst, som han har gjort utallige gange før, og derfor havde han spændt sit nyindkøbte renseaggregat fast på ryggen. Heldigvis, skulle det vise sig. 

Af årsager Bjarne NIelsen stadig ikke helt kan forklare trådte han pludselig igennem det tynde tag på den overdækkede terrasse og landede med fuld kraft på ryggen ned i et par træstolper på et læhegn. 

Her fandt hans hustru Tina Nielsen ham med blodet rendende ned over ansigtet, men dog i stand til at bevæge sig.

Havde han ikke haft rensemaskinen på ryggen, havde han med al sandsynlighed brækket ryggen eller det der var værre, fik han at vide på sygehuset. 

»Normalt går jeg med en dunk i hånden, når jeg laver det arbejde, men nu havde jeg lige købt den her prægtige maskine, så den skulle prøves. Det var jo vildt heldigt, for det kunne være gået fuldstændig galt. Men det var altså der, jeg fandt ud af, at jeg ikke kan flyve,« konstaterer Bjarne Nielsen.

Wakeup call

Campingfatter slap således med gevaldige knubs, der satte klargøringen af pladsen på standby i nogle dage. Heldigvis sidder rutinerne på den stadig intakte rygrad, og Bjarne og Tina Nielsen kunne også konstatere, at de i år ikke stod med et større byggeprojekt, der skulle færdiggøres op til sæsonstart, så åbningen var ikke i fare, men det er alligevel som om, hændelsen har sat tankerne i gang. 

Parret har drevet campingpladsen siden 2003 , og de har en fast aftale med hinanden om, at de efter hver sæson kigger hinanden i øjnene for at besvare spørgsmålet, om lysten til at fortsætte livet på campingpladsen stadig er til stede. 

For knap et år siden blev Tina Nielsen ramt af stress. Det har efterfølgende sat sine spor i kroppen på hende. Den værker, så hun er langt fra at være arbejdsdygtig på fuld tid, og i efteråret sagde hun sit job på politigården op. 

Egentlig har det været en mangeårig drøm for parret at arbejde hen imod, at Tina Nielsen også blev en del af den daglige drift på campingpladsen, men selv om tiden nu tillader det, så gør kroppen det ikke. 

»Jeg synes rent faktisk, at det her har givet lidt af et wakeup call, der minder om, at vi ikke er her for evigt. Det er værd at huske på, så vi ikke bare bliver ved at gøre det samme år efter år, men husker at kigge på hinanden og spørge, om det er det her, vi har lyst til. Vi har bygget noget godt op her, men kroppen skal også kunne holde til at nyde det senere,« siger Bjarne Nielsen.

»Men lige nu er lysten der stadig til at give folk nogle gode oplevelser, og vi trives i det. Og så skal man også huske på, at det her er en livsstil, så det er ikke så let bare at stoppe,« supplerer Tina Nielsen.

Hjertet med

Det ændrer dog ikke ved, at de står midt i en brydningstid for pladsen. Lige siden familien Nielsen rykkede ind på Auning Camping har det netop været et familieprojekt, som børnene også har lagt masser af timer i gennem årene. 

Men tiden går og ungerne er er blevet voksne med fuldtidsjob, og derfor er sæsonen anno 2023 den første uden et af børnene i arbejde på pladsen. 

I stedet er der ansat sæsonmedarbejdere. Alene det bliver en væsentlig anderledes følelse, for som Bjarne Nielsen formulerer det, så kan deres engagement ikke på samme måde komme fra hjertet.

Spørgsmålet er, om 20 års jubilæumssæsonen dermed kan blive den sidste for familien Nielsen på Camp Djursland - Auning Camping?

Den første bulldozer

Hvis det er tilfældet er det også slut med bycampingplads i Auning, da Bjarne Nielsen for godt 10 år siden sørgede for, at området blev indlagt som en del af kommunenplanens arealer, hvor der kan bygges boliger. 

Det forhindrer også et fremtidigt salg af pladsen til fortsat drift af campingplads. 

Bliver det i stedet udlagt til parcelhusgrunde, så bliver det også uden Bjarne og Tina Nielsen. 

De har ikke lysten til at blive boende midt i det område, som de har bygget op igennem mange år. Så er det tid til at prøve noget nyt. 

»Men vi har lagt sjælen i det, så jeg har også sådan, at når P.Olesen (nedrivningsfirma, red.) kommer for at rive det hele fra hinanden, så vil jeg have lov at køre den første bulldozer ind, fordi jeg stadig har den her følelse; ’I did this’, og byggede det op, og så skal det også være mig, der får lov til at jævne det første med jorden,« fastslår Bjarne Nielsen.