Statsministeren på turne blandt skoleelever
Frederiksborg Gymnasium, Byskolen og UCC får besøg af statsministeren på mandag
Mon ikke der bliver pyntet lidt ekstra op på flere uddannelser i Hillerød på mandag?
Her lægger landets statsoverhoved, statsminister Helle Thorning-Schmidt, nemlig vejen forbi både Byskolen, Frederiksborg Gymnasium og UCC, Campus Nordsjælland.
Statsministeren er både med til morgensamling på gymnasiet, hvor hun også vil sige et par ord til eleverne og synge med på morgensangen. Hun skal se gymnasiets nye idrætshal og til morgentræning med talentidrætsklasser på Byskolen.
Derefter krydser hun Carlsbergvej og kigger nærmere på de nye ungdomsboliger, som åbner 1. oktober.
Slutteligt får også campus med de fem professionsuddannelser besøg af statsministeren - som også besøger Fredensborg og Rødovre samme dag.