Brug for hjælp? Så ring efter Peter

Det lyder lidt som L'Easy, men der er hverken opvaskemaskine, computer eller tv på programmet, når Peter Worm Madsen fra Christianskirken rykker ud. Til gengæld er der menneskelig nærvær, varme og tid til at hjælpe med praktiske gøremål

Artiklens øverste billede
Peter Worm Madsen har været ansat i Christianskirken siden januar som diakonimedarbejder. Hans opgave er at koordinere de opgaver, borgerne i sognet gerne vil have hjælp til at få løst.

Gratis hjælp? Christianskirken er kendt som kirken, der hvert forår rykker en uge ud under åben himmel. Nu rykker kirken også helt hjem i haverne og stuerne hos sognets borgere med et tilbud om gratis hjælp til praktiske gøremål. 
Et team af frivillige, koordineret af diakonimedarbejder Peter Worm Madsen, stiller deres tid og arbejdskraft til rådighed.
Gruppen af frivillige har allerede rundet de 40, og de er klar til at rive tid ud af deres egen kalender, og give den til dem, der har behov for hjælp.
Hver anden lørdag i måneden rykker de ud, men der er også en særlig ad hoc gruppe, der er klar til hurtig udrykning, hvis der er akut behov for hjælp.
“Sygdom, arbejdsløshed eller manglende kræfter kan slå benenen væk under én. Derfor tilbyder vi en hjælpende hånd til sognets vanskeligt stillede,” forklarer Peter.
“Det kan være hjælp til at klare haven, få ryddet op, gjort rent eller klaret forskellige småreparationer i boligen.”
De frivillige kommer med arbejdskraften. Eneste krav er, at de, der modtager hjælpen, selv sørger for materialerne.
“Vi kender ikke behovet helt endnu, men vores fornemmelse er, at der er rigtig mange, der gerne vil have hjælp. Indtil nu er det mest ældre og enlige, der har søgt om hjælp eller folk, der er ramt af sygdom,” fortæller han.





90 procent er ikke-kirkelige

“Folk er lidt skeptiske overfor gratis hjælp - de regner med, vi har en bagtanke. Alligevel er 90 procent af dem, der har henvendt sig, ikke-kirkelige. Det giver os en god mulighed for at høre, hvordan folk udefra ser på kirken. Vi hører, hvad de synes, kirken gør godt, og hvad der er skidt. Det er faktisk ganske værdifuldt for os,” fortæller Peter.
Hjælpen vurderes fra gang til gang, og som projektleder er Peter meget omhyggelig med, at kirkens gratis arbejdskraft ikke tager brødet ud af munden på fagfolk.
“Det er ikke meningen, vi rykker ud til de samme igen og igen. Vi hjælper folk til at komme over en hurdle, og fortæller dem, hvad der er af muligheder. Giver dem råd og vejledning.”
“Om det er missionsarbejde i en ny forklædning? Meningen med kirkens tilbud om gratis hjælp er ikke at trække flere folk i kirke om søndagen eller at omvende dem. Vi skal ikke ud og agitere for kirken. Vi skal bare vise ude hos det enkelte menneske, hvad kirken også kan være,” understreger Peter
“Det vigtige er de samtaler, vi har med folk, når vi er ude og hjælpe. Kaffekoppen, tiden og nærværet er meget vigtigere end redskaberne.”

 

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.