Fredfiskens flugt blev forgæves

Fredfisk. Det lyder jo ganske hyggeligt og harmløst.

Men sådan er det ikke. I hvert fald ikke hvis man spørger de biologer, der har tilsyn med Slotssøen. Søen har i denne uge besøg af Fiskeøkologisk Laboratorium fra Helsingør.

Laboratoriet er hyret til at hive de fredelige fætre - skaller, brasen og enkelte andre arter - op af søens plumrede vand.

Derfor er en lille flok biologer hoppet i det praktiske fisketøj og har sat garn i Slotssøen. På Posens bred ligger fiskene, sprællende, slående med halen, fuldstændig forgæves.
10-20-30-minutter går der for flere af arterne, før de endeligt klapper gællerne i efter en dødskamp, der set med den udsendte kontorfunktionærs øjne virker temmelig brutal.

"Om det er synd for dem er et etisk spørgsmål. Det tager man ikke stilling til som biolog", siger Kasper Müller, der er studentermedhjælp på projektet.

Flugten

Aborrer, gedder og andre arter, der nyder at sætte tænderne i andre fisk bliver straks vippet tilbage i vandet igen, og da en mere død end levende aborre på omkring 15 centimeters længde bliver fundet i kassen blandt fredfiskene, får den også en ny chance. Den bliver sat ud i vandet, hvor den med nogen tøven tøffer ud i søens mørke vand.

Men da en velvoksen fredfisk faktisk formår at flygte - nok mere held end forstand - ved at slå med hele kroppen, så den til sidst får fundet de to-tre meter ned i søen, får den hårdhændet at vide, at den går ikke. To mand hopper i søen, griber fat i den forvirrede fisk, vipper den op på bredden og giver den et knytnæveslag mod hovedet. Så er den færdig med at spille fandango. Snart kan den indtage den plads, den er udpeget til: Som fiskemel, når den er kørt til Hundested, hvor der ligger en fabrik med det speciale. Eller som foder på en krokodillefarm på Falster, der sætter stor pris på at kunne modtage leverancer af den type.

Ond cirkel

Set med turist- og hillerødanerøjne er det ikke en forgæves død, de skællede små lider.

Fangsten af fredfisk finder sted med få års mellemrum for at forbedre vandkvaliteten.

Kort og forenklet er de nemlig medskyldige i søvandets plumrede udseende. Fredfisk spiser dyreplanktion, og eftersom dyreplankton lever af planteplankton betyder det, at mængden af planteplankton vokser. Planteplankton giver søen sin ucharmerende grønne farve, og det gør også vandet uklart for rovfiskene, der lever af rovfiskene. Den for fredfiskene gode men for rovfisk og mennesker onde cirkel bliver derved sluttet. Og derfor skal skaller, brasen og deres fredfiskefæller hives op.