Nye film til de glemsomme gamle

På tørresnoren hænger store, hvide lagener og blafrer i vinden. Solen skinner fra en meget blå himmel. En mor spørger sin datter, om hun vil gå til ismejeriet efter et halvt pund smør.
Scenen er fra en af i alt 50 helt nye kortfilm til demente.
Ordene er få, handlingen begrænset, der er altid solskin og god stemning.
De såkaldte demensfilm skal øge livskvaliteten for de demente, hjælpe dem til at klare simple gøremål og bringe minder frem.
Bag ideerne til filmene står Kim Søgaard, der har firmaet Retrospect Film, som har til huse i Filmby Aarhus.
Filmproducenten har selv haft lidelsen tæt inde på kroppen.
Hans bedstemor blev ramt af demens, og hans mor arbejdede som sygehjælper på et plejehjem.
"Jeg er kommet meget på plejehjem i min barndom. Jeg husker specielt en episode, hvor min mor nærmest løb hen for at slukke et fjernsyn, fordi det ville gøre den demente endnu mere urolig," fortæller Kim Søgaard.
Det minde hang fast, og ideen om at lave film specielt til demente har rumsteret længe i hovedet.
"For to et halvt år siden gik jeg for alvor i gang. Ud fra hvad jeg selv kunne researche mig frem til, lavede jeg et oplæg til en film og fik kontaktet de relevante eksperter på området, som kunne gøre mig klogere. De 50 kortfilm, der er kommet ud af det i dag, ligger faktisk meget tæt af mine oprindelige ideer," siger den aarhusianske filmproducent.

Cigaretter og budcykler

Kim Søgaard har taget udgangspunkt i et ungdomsliv i 1950'erne og1960'erne.
Varer bringes ud med budcykel, der ryges North State cigaretter, en Morris kører forbi, en pige får et håndskrevet kærestebrev, vi ser gule kornmarker og røde jordbær.
"Vi vil give noget, der bringer glæde, så det er præcis, som morfar husker det: Solen skinnede mere og jordbærerne var rødere."
En af de eksperter, der har været involveret i projektet, er Anders Møller Jensen fra Center for Forskning og Aldring på VIA University College.
"Jeg tænkte med det samme, at her var der noget nyt og relevant. Vi arbejder meget med reminiscens (mindelse eller genklang, red.) som metode, men hidtil har det været ting i en kasse, der skulle tages frem, og det var ofte skrøbelige genstande. Her har vi et redskab, som er meget let at anvende. Man sætter en dvd på. Jeg er meget spændt på at se dets virkning i praksis," siger Anders Møller Jensen.
VIA University College afprøver for tiden filmene på fem plejecentre i landet.
Testperioden munder ud i en rapport om filmenes virkning i praksis, der ventes færdig omkring nytår.
I mellemtiden bliver hele 4000 film dog sendt ud, så beboere på alle landets plejecentre i løbet af september vil kunne opleve en eller flere af de specielle demensfilm.
"Vi har testet dem for en håndfuld demente, vi har vist dem på kongresser, hvor plejepersonale og eksperter har været meget positive og sagt: 'Det er lige præcis det her, vi har manglet'. Det er super dejligt at høre. Men nu skal de for alvor testes af de demente selv," siger Kim Søgaard.
En målgruppe, som det i den grad er svært at lave et produkt til.
"Man kan ikke spørge, hvad de gerne vil have. Men her er et alternativ til almindelige tv-programmer, der ofte forvirrer mere, end de underholder. Indholdet kan også være med til at sætte gang i en samtale med pårørende, fordi man pludselig husker," siger Kim Søgaard.

Ny eksportvare?

Filmene kan også hjælpe de demente med at udføre daglige gøremål som at spise.
"Omkring halvdelen af filmene er fiktionskortfilm. Den anden halvdel er meget mere simple og viser f.eks. en person, der børster tænder eller hækler for at puffe til erindringer og give dem fornemmelsen af noget velkendt."
Filmene vækker også opsigt i udlandet, hvor der er interesse fra bl.a. Skotland.
"Vi er de første, der laver demensfilm i stor skala og underbygger det med en rapport. Det har vakt interesse fra udlandet for at overtage hele vores koncept", siger Kim Søgaard.