“Temmelig mange tror, at jeg er sort”

"Jeg er heldigvis født med en stemme, der aldrig går ned. Bortset fra 10 dage sidste år, hvor jeg fik en byld i halsen, er min stemme aldrig gået ned" siger Thorbjørn Risager og tager et hiv på sin cigaret.
Hans stemme er mørk og dyb. Men ikke udpræget rusten, som den ellers tit er, når han synger sine blues- og soulnumre. Stemmen er et af hans vartegn.
"Jeg har altid haft en dyb stemme. Det sker faktisk ret tit, at folk kommer til vores koncerter og sige, ar de troede, at jeg var sort. Stemmelejet skyldes nok, at mine stemmelæber er usædvanlig store. Det fandt jeg ud af, da jeg deltog i et forsøg på Rigshospitalet, hvor de førte et lille kamera ned. Men jeg passer ikke specielt godt på min stemme. Jeg både ryger og drikker. Jeg varmer aldrig op inden en koncert, og en del af vores sange ligger i et toneleje, hvor jeg virkelig skal give den gas. Jeg sparer ikke på stemmen. Alligevel går den aldrig ned. Jeg er heldig," siger Thorbjørn Risager og tager et hiv mere.

Skolelærer blev musiker

Thorbjørn Risager har udgiver syv album, siden han i 2007 besluttede sig for at blive musiker på fuld tid.
"Jeg arbejdede som lærer på en efterskole. Da jeg tog jobbet, havde jeg planer om at forstætte med mine mange bands - for skolelærere har jo så meget fritid, tænkte jeg. Men jeg blev klogere. Undervisningen tog al min tid. Jeg måtte trække mig fra flere og flere bands, indtil jeg til sidst kun havde ét tilbage. Og så var det, at jeg indså: Jeg kan utrolig godt lide at synge, og jeg kan ikke fordrage at undervise. Og det tog jeg så konsekvensen af og blev musiker på fuld tid," siger han.
Hvis musikkarrieren en dag skulle gå i stå, glæder han sig dog over at kunne falde tilbage på sine to uddannelser. Ud at være skolelærer er han også konservatorieuddannet sanger og musiker.

Privat

Thorbjørn Risager betegner sig selv som misantrop. Ifølge ordbogen kan ordet bruges om en "person, der nærer had mod eller foragt for andre mennesker eller menneskeheden". Et tungt ord at hæfte på sig selv.
"Men det er rigtigt nok. Jeg synes ikke altid, at andre menneskers selskab er lykken. Og når vi er ude at spille, sidder jeg meget i baglokalet - jeg er ikke typen, der går rundt og hilser på folk. Sådan er jeg, men det er egentlig ikke noget, jeg har lyst til at uddybe," siger den 42-årige far til to drenge på to og fire år.
Efterhånden som Thorbjørn Risagers karriere har taget fart, spiller han flere og flere koncerter. Omkring to tredjedele af dem er i udlandet. Så der er ikke så meget tid til at være familiefar.
"Det er gået op for mig, at det har sin pris, og vi må trække en del på bedsteforældrene, som heldigvis bor i nærheden. Jeg plejer at undskylde mig med, at jeg jo er hjemme til hverdag. Men på hverdage er drengene jo ofte i institution. Og den fælles weekend er sjælden, fordi mange spillejobs ligger i weekenden. Det kan jeg godt have lidt dårlig samvittighed over," siger han.
Bruger du så den dårlige samvittighed i din musik?
"Nej, mine tekster er som regel ikke personlige på dén måde."
Når han skriver sine sange, er det ofte i jagten på variation.
"Jeg skriver ikke for at udtrykke mig personligt eller kommentere på livet. Jeg kan selvfølgelig godt lide at udtrykke mig musikalsk - men det kunne jeg også gøre uden nye sange. Men hvis vi skal holde fat i folk, skal der nye sange til. Så på en måde skriver jeg nye sange for at holde forretningen gående. Det er simpelthen en del af jobbet at skrive nye sange. Og at indøve dem - og dermed blive et bedre band. Desuden ville jeg dø, hvis jeg skulle stå på scenen og altid spille de samme sange," siger Thorbjørn Risager.

Blå og blues

Thorbjørn Risagers succes er vokset næsten konstant, siden debut-pladen fra 2004. Hans navn står flere og flere plakater. Og der kommer flere og flere mennesker til hans koncerter. Selv cd-salget er fornuftigt i en tid, hvor cd'en har det hårdt.
Senest er han blevet et kendt ansigt på tv, hvor han synger blues- og soul-sange om Nykredit bank.
"Den kampagne har faktisk givet os en del opmærksomhed. Og der er folk, der kommer til vores koncerter, fordi de har lært os at kende fra reklamerne," siger han.
Han vil ikke udelukke, at hans deltagelse i tv-reklamer har fået nogle til at rynke på næsen, fordi de fine fornemmelser i blues-miljøet bliver udfordret.
"Det har måske givet lidt snak i krogene. Men som nævnt er jeg misantrop. Så jeg snakker ikke så meget med "folk". Så jeg har hverken mødt de blues-puritanere, der måske har fine fornemmelser. Og jeg bekymrer mig heller ikke om dem. Jeg synes, at reklamerne ser cool ud, og de lyder godt. I øvrigt er alle efterhånden med i reklamer. Det er vel kun Kim Larsen, der stadig siger nej. Men det har han jo også bedre råd til end os andre," siger Thorbjørn Risager.