Nyt budget vil betyde fyringer
Lærerforeningen mener, det netop vedtagne budget vil give den kommende skolereform den værst tænkelige start
Mens politikerne jubler over de mange penge, som bliver tilført skoleområdet - i hvert fald på anlægssiden - næste år, er der knap så meget jubel fra lærernes side.
"Vi kan slet ikke få det til at hænge sammen. Vi er meget bekymrede for den samlede kvalitet af undervisningen og for lærernes arbejdsmiljø", siger Berit Halskov, kredsformand for Hillerød Lærerkreds.
Så sent som i fredags kontaktede lærerforeningen byrådet for på det kraftigste at fraråde, at politikerne i det kommende budgetforlig valgte den finansieringsløsning, som de så alligevel endte med at vælge.
"Modellen (...) vil ifølge vores beregninger betyde, at folkeskolereformen skal udmøntes og løftes af færre lærere end i dag. Dette vil i overslagsårene (2014 – 2017) betyde, at der skal afskediges lærere. Dette forslag vil give den værst tænkelige start for Folkeskolereformen og vil belaste lærernes arbejdsmiljø i uhørt grad," skrev Berit Halskov til byrådet.
Pædagogerne på banen
Lærerne anbefaler, at pædagoger blot varetager en fjerdedel af den understøttende undervisning. Det vil koste 7,2 millioner næste år og 17,3 millioner i årene efter.
Men politikerne har valgt en model, hvor pædagogerne står for halvdelen af den understøttende undervisning. En væsentligt billigere model med en omkostning på fem millioner næste år og 12,6 millioner i årene efter.
Borgmester Kirsten Jensen (S) afviser, at beslutningen handler om kroner og ører:
"En af pointerne med skolereformen er at bringe pædagogerne og deres faglighed mere på banen. Meningen er at forstærke den trivsel, der er i folkeskolen, og at vi tager os endnu mere af det betragtelige antal elever, som skal hjælpes meget bedre," siger hun.
Skal undervise mere
Samtidig indgår det i budgetforliget, at alle lærere skal undervise to klokketimer mere hver uge, hvilket vil spare kommunen udgifter for 7,7 millioner næste år og 18,6 millioner i årene efter. Men her frygter lærerforeningen både, at hverdagen bliver alt for presset, og at der kommer fyringer i spil.
"Målene i den nye skolereform er meget ambitiøse, men den måde, politikerne vil finansiere det, modarbejder det. Der skal flere undervisningstimer til, øget inklusion og mere understøttende undervisning. Men samtidig bliver der færre lærere til at løfte opgaven, og det presser lærerne betydeligt," siger Berit Halskov.
Men lærerne behøver ikke frygte fyringer, mener borgmesteren - i hvert fald kun i begrænset omfang.
"Den nye skole skal betyde flere undervisningstimer til eleverne, og det ville kræve, at vi skulle tilføre alvorlige, tocifrede millionbeløb til skoleområdet, hvilket vi ikke kan. De to timer er ikke et voldsomt skridt, når vi sammenligner mos med andre kommuner og lytter til KL's anbefalinger. Der bliver stadig ikke tale om, at lærerne skal 37 timer om ugen foran katederet. De skal have tid til at forberede sig."
Hun frygter heller ikke for, at det går ud over kvaliteten i undervisningen:
"Tværtimod tror jeg på, at vi kan få en højere faglighed. Vi kan jo i høj grad bruge nye undervisningsmetoder og flere fagligheder. Hele reformens formål er jo at højne kvaliteten," siger Kirsten Jensen, som også understreger, at lærerne nu bliver taget med til råds, når reformen skal føres ud i livet på skolerne.