Skovbørnehave er politisk fredet
Favrskovs politikere fredede Skovbørnehaven i Hadsten og vil nu have analyse på bordet
En poltisk fredning af Hadsten Skovbørnehave. Det blev udfaldet efter byrådets seneste byrådsmøde i tirsdags, kan man læse i byråds-referatet.
Samtidig blev beslutningen om, hvornår og hvordan den så skal varigt etableres, sendt til hjørnespark i forvaltningen, der allerede nu sidder med en fremtidig analyse af børnetallet i blandt andet Hadsten og dermed også af, hvilke(n) daginstitutioner der må lukkes eller nedskaleres. Den analyse kommer aller-tidligst i 2014.
Dermed må Venstre, som har stillet forslaget om en hurtig løsning på Skovbørnehavens placering og fremtid, stille sig tilfreds med at skovbørnehaven trods alt er sikret. Men så kommer spørgsmålet om, hvilken institution i Hadsten der så må lade livet til næste år.
Det har vi bedt partierne, både de folkevalgte og dem der gerne vil i byrådet om at forholde sig til i FavrskovPosten i uge 38.