Prøv nye teer hos A.C Perch’s Thehandel
Klassiske hvide teer, Oolong, grønne teer eller teer med aroma. Der er mange muligheder på menukortet hos A.C Perch's Thehandel, som åbnede dørene til en ny butik 23. august i Volden i Latinerkvarteret. Her kan kunderne købe te med hjem, eller de kan drikke te og spise kager i den tilhørende te-salon.
Og butikschef Natascha Gravenhorst Grimm vil gerne opfordre kunderne til at udfordre smagsløgene blandt de mange forskellige teer .
“ Man skal selvfølgelig drikke det, som man bedst kan lide, men hvis man har en interesse i te og gerne vil prøve noget nyt, så er der mulighed for at købe en hel ren te uden aromaer,” siger hun.
En anden ting, som nysgerrige kunder kan købe, er den japanske te matcha, som er en grøn finmalet te, som man også kan bruges i madlavningen.
“Den smager lidt af tang eller nyslået græsplæne, men mange synes den er rigtig frisk at starte dagen på,” siger Stine Hincheldey Alwën, som ejer Perch's Thehandel