Mystisk fotoalbum fra 1919 dukkede op i Aarhus: Nu er det endt på museum i New Zealand

Det er lidt af et mysterie, hvordan et over 100 år gammelt fotoalbum havnede hos Vibe Antik i Aarhus. For nylig blev det afleveret på museum i New Zealand.

Artiklens øverste billede
Willie Kolff var i denne måned i Christchurch i New Zealand for at aflevere det særlige fotoalbum på Canterbury Museum, som har en udstilling om skibet NZGSS Hinemoa. Privatfoto.

Hvordan endte originale fotografier, som blev taget om bord på et newzealandsk redningsskib for over hundrede år siden, dog i Aarhus? 

Det er spørgsmålet, som både Laura Nørgaard Øhle, indehaver af Vibe Antik, og Willie Kolff, herboende newzealænder, stiller sig selv. 

Førstnævnte overtog sin antikforretning på Sønder Allé i Aarhus for over 12 år siden, og i den forbindelse fulgte det mystiske fotoalbum med i mængden af de mange gamle ting, som en antikbutik nu engang gemmer på. 

»Jeg købte butikken med varelager, så jeg ved ikke, hvornår eller hvordan det blev afleveret. Men der har aldrig været interesse for at købe det, så det har bare ligget her i al den tid, jeg har været her,« fortæller Laura Nørgaard Øhle til Din Avis Aarhus. 

Hun kunne dog ikke sådan lige slippe tanken om, at fotoalbummet bare skulle ligge og samle støv i antikforretningen. For nylig valgte hun derfor at aflevere det til en veninde, som i sin barndom boede mange år i New Zealand. Laura Nørgaard Øhle havde ingen idé om, at de gamle fotografier kunne have en høj værdi - og slet ikke for et museum på den anden siden af jorden. 

»Jeg troede bare, at det var nogle feriebilleder fra turister, men da min veninde så albummet, sagde hun: ”Nej, det er noget helt andet”,« fortæller indehaveren af Vibe Antik. 

Gammelt redningsskib

Det er her, at Willie Kolff kommer ind i billedet. Han blev nemlig kontaktet af Laura Nørgaard Øhles veninde, fordi hun vidste, at han havde planlagt en tur til New Zealand. 

»Jeg blev bedt om at tage fotoalbummet med til New Zealand, og jeg endte med at aflevere det hos Canterbury Museum i Christchurch,« fortæller 78-årige Willie Kolff, som i over 40 år har boet i Grundfør ved Hinnerup, men er opvokset i New Zealand. 

Han har en stor interesse for sit hjemlands historie og kan derfor også nemt fortælle, at fotografierne er taget om bord på NZGSS Hinemoa. Et kendt dampskib i New Zealand, som fra 1876 til 1944 sejlede rundt for regeringen omkring forskellige øgrupper i landet for blandt andet at komme skibsbesætningsmedlemmer i nød til undsætning.

Fotoalbummet indeholder flere gamle fotografier af både NZGSS Hinemoa og om bord på det newzealandske redningsskib. Privatfoto

»En af de mest kendte redningsaktioner var med besætningsmedlemmer på skibet Dundonald, som sank i 1907 ved Auckland Islands. Det er en utrolig historie, hvor kun 15 af de 28 besætningsmedlemmer overlede, og det gjorde de blandt andet ved at bygge en båd ud af grene, før de blev hentet af Hinemoa hele syv måneder senere,« fortæller Willie Kolff.

Fotoalbummet er dog ikke relateret til den aktion, men er derimod dateret til årstallet 1919.

»Det er selvfølgelig interessant, hvem der har afleveret fotoalbummet i antikbutikken, men det er også meget interessant at finde ud af, hvem der har taget billederne. Var han et besætningsmedlem på Hinemoa, eller fik han bare lov til at være en slags turist i et par måneder,« lyder det spørgende fra Willie Kolff.

»Er kommet til det rette sted«

Samme interesse deler de på Canterbury Museum i den newzealandske storby Christchurch, fortæller Willie Kolff, som i begyndelsen af marts var forbi for at aflevere fotoalbummet til en kvindelig kurator på museet. 

»Da hun så fotoalbummet var hun ikke i tvivl om, at de ville sætte meget pris på det,« fortæller Willie Kolff og tilføjer:

»Det kan tænkes, at de vil vise det som en del af en udstilling på museet og måske fortælle hele historien om, hvordan det dukkede op i Danmark over hundrede år efter, at fotografierne blev taget.«

Willie Kolff er meget imponeret over, hvor skarpe de gamle fotografier er med tanke på, at de er over 100 år gamle. Privatfoto.

Tilbage i Aarhus er Laura Nørgaard Øhle på ingen måde ærgerlig over, at hun nu gav albummet væk, nu hvor hun har fundet ud af, hvor høj en værdi det tilsyneladende har i New Zealand.

»Det er jo rigtig fint, at det nu er kommet til det rette sted, hvis det kan bidrage til deres historie i New Zealand,« fortæller hun. 

Ved du, hvordan fotoalbummet havnede i Aarhus? Så skriv meget gerne til jwh@dinavis.dk

Det taler vi om lige nu. Modtag vores nyhedsbrev for at få dagens østjyske tophistorier. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.